Hop til indhold

Telemedicin vil grundlæggende forandre sundhedsvæsenet

maj 15, 2010

(original-versionen af denne artikel skrev jeg til Lægemagasinet)

Klaus Phanareth. Foto: Steffen Fog

Telemedicin er ikke blot endnu et klinisk redskab – telemedicin har potentiale til at forandre hele sundhedsvæsenet. Derfor sætter magasinet Hospital Health Care fremover mere fokus på telemedicin. Formanden for Danske Selskab for Klinisk Telemedicin forklarer her om baggrunden.

Af Steffen Fog

“Vi er i gang med at lave den tredje sektor i sundhedsvæsenet. For telemedicin er ikke bare et nyt redskab, det er en ny sektor – eller måske mere præcist: Telemedicin har potentiale til at integrere primær og sekundær sektor i det danske sundhedsvæsen og fusionere dem i en enhed.”

Sådan siger Klaus Phanareth, der er formand for Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin og desuden overlæge og leder af den nye Telemedicinske Forskningsenhed på Frederiksberg Hospital.

“Telemedicin er ikke bare en ny teknologi eller et nyt redskab. Det er en ny måde at tænke sundhedsvæsen på. Telemedicin kan fundamentalt ændre den traditionelle måde, vi tænker sundhedsvæsen og klinisk behandling af patienter på. Brugen af telemedicin og behandling af patienter ved hjælp af telemedicinske metoder kræver nye og helt anderledes måder at organisere sig selv og arbejdet på,” siger han videre.

Yderligere har telemedicin et enormt potentiale til arbejds-aflastning og ressourcebeparelse, fortsætter han.

Telemedicin fjerner rutinearbejdet
“Indfører man telemedicin bredt, vil det formodentligt kunne løfte 60-70 procent af patientbyrden væk fra hospitalsvæsenet – det vil sige spare totredjedele af alle de hospitalsindlæggelser, som vi har i dag,” siger Klaus Phanareth.

Klaus Phanareth med det telemedicinske udstyr, som bruges i forbindelse med "Det Virtuelle Hospital”. Foto: Steffen Fog.

“Det lyder jo som en fantastisk udmelding, men det er ikke desto mindre realistisk, hvis vi anvender selv simpel telemedicin til at understøtte patienterne i eget hjem, styrker de praktiserende lægers arbejde gennem en telemedicinsk specialist-support og tilfører hjemmeplejen øgede kompetencer ved brug af telemedicinsk supervision og support i den daglige patientkontakt. Gennem et telemedicinsk tværsektorielt samarbejde kan de praktiserende læger, sundhedscentrene og de kommunale hjemmeplejeordninger i samarbejde med hospitalsspecialisterne løse problemstillinger i primærsektoren, som ellers ikke tidligere har kunnet løses her,” siger han og tilføjer, at det især er indenfor kronikergruppen at telemedicin har sit store potentiale: at holde patienterne hjemme, forhindre genindlæggelser og endda gennemføre hospitalslignende behandlinger ude i patienternes eget hjem (”udlæggelser”).

Udleves blot noget af dette potentiale, kan hospitalerne i endnu højere grad end i dag koncentrere sig om de vigtigste opgaver, nemlig at behandle de kritisk syge patienter og problempatienterne, dem man ikke umiddelbart kan finde ud af hvad fejler, tilføjer han.

”Telemedicin har således evnen til at løfte de ukomplicerede opgaver, rutineopgaverne væk fra det kliniske miljø på hospitalerne. Det, som ofte kvæler klinikken og tapper kræfterne, er, at man bliver ædt op af rutine opgaver. Kræfter, som ellers skulle skabe udvikling og fremdrift i det kliniske miljø. For eksempel patienter, der fejler banale ting, tapper kræfterne. En lungebetændelse, for eksempel, er banal, men kræver alligevel store behandlerressourcer, sygeplejersker, læger, sengepladser osv.,” siger Klaus Phanareth.

To sektorer bliver til én
Han mener dertil, at det først er med telemedicins indførelse, at man for alvor kan begynde at arbejde seriøst med de tværgående patientforløb og forløbsprogrammer, fordi telemedicinen nedbryder barriererne mellem sektorerne både teknologisk og organisatorisk. Sådan at behandlingen hænger sammen, uanset hvor patient befinder sig rent organisatorisk.

Telemedicin kan forbedre integrationen af patientoplysninger og skabe synlighed på tværs af de forskellige sektorer i det danske sundhedsvæsen, påpeger han. Information om den enkelte patient, sundhedsfaglig viden og generel kommunikation kan med telemedicin flyde bedre, mere frit og effektivt mellem hospital og kommune, og det kan eliminere nogle af de uheldige effekter sektoropdelingen har. Patientoplysninger, behandlingsforløb og opdaterede planer vil frit kunne tilgås af behandlere i de forskellige sektorer, og man promoverer den horisontale tænkning frem for den konventionelle vertikale struktur, mener han.

Telemedicinske ydelser er båret af it, og har derfor potentiale til at være både afstands-, tids- og rumuafhængigt. Det giver samtidig mulighed for at nytænke organiseringen og strukturen af sundhedsvæsenet. Den vertikale sammensætning af sundhedsydelserne kan ændres hen imod en mere horisontal struktur, både internt i sektorerne og mellem de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet, mener Klaus Phanareth.

Omlæg sygehusbyggerierne
De meget store potentialer til at spare patientbelastningen på hospitalerne betyder, at de nuværende planer for sygehusbyggeri meget vel kan være forældet om få år, når telemedicin for alvor er indført, mener Klaus Phanareth.

“Lige nu er man ved at planlægge kæmpe enheder, som skal være vores sygehuse fremover. Men man mangler at tage højde for: hvad nu hvis den her udvikling bliver en realitet? Hvad nu hvis it og telemedicin bliver en del af fremtiden? Så behøver vi jo ikke de her store bygninger. De kan meget vel være fejldimensioneret,” mener Klaus Phanareth og tilføjer, at han allerede har kontakt til nogle af de konsulentfirmaer, som arbejder med de nye supersygehuse – for at gøre dem opmærksomme på, at telemedicin meget vel kan betyder, at sygehusene skal dimensioneres helt anderledes. Fordi sundhedsvæsenet med telemedicinen ser meget anderledes ud i fremtiden end i dag.

Giv patienten magten
Et andet vigtigt hensyn, som Klaus Phanareth ser, telemedicin kan opfylde, er det såkaldte “patient empowerment” – eller på dansk, at give patienten magten over egen sygdom og behandling, og at øge egenomsorg og eget ansvar for egen sygdom og behandling.

“Måske glemmer vi det ind imellem, men sundhedsvæsenets vigtigste ressource, er patienten selv. Det har man ikke tænkt nok på at bruge tidligere. Telemedicin er som skabt til at understøtte patienten, faktisk virker telemedicin kun sammen med den kompetente patient, som påtager sig et ansvar og tilegner sig kompetencer i forhold til egen sygdom,” siger Klaus Phanareth.

Inddragelsen af patienterne er faktisk en af udfordringerne ved at begynde at anvende telemedicin, mener Klaus Phanareth. For telemedicin stiller også nye krav til patienterne.

Når for eksempel KOL-patienter bliver i eget hjem, kræver det, at de bliver mere opmærksomme på egen sygdom, kender symptomer og behandlingsprincipper samt at de kender til den basale betjening af det telemedicinske udstyr, og at de i det hele taget er indstillet på at tage det medansvar for både behandling, målinger og opfølgning som er nødvendigt.

Det kan til gengæld blive en rigtig god sidegevinst, at patienten medinddrages og lærer at tage mere ansvar, således at det mere bliver gennem et samarbejde med lægen at situationen forbedres. Og at patienten bliver mere tilfreds med behandlingen, mener Klaus Phanareth.

Store perspektiver
Når disse udfordringer er overkommet, er potentialet og perspektiverne i telemedicin store, mener Klaus Phanareth.

“Næste skridt for at få telemedicin ud over rampen er at gå fra små projekter hist og her til store projekter på tværs af sektorerne og i stor målestol,” siger han.

“Det er på tide, at klinikerne kommer på banen og begynder at interessere sig for telemedicinen og forstår dens dybere potentiale. Man skal ikke være så fremmedgjort. Få øjnene op for mulighederne, søg uddannelse i telemedicin, kurser der forklarer, hvad telemedicin er, hvordan det bruges, hvilke specialer det kan bruges indenfor, hvordan det skal organiseres og forankres osv.,” lyder opfordringen fra Klaus Phanareth.

Følg med i de kommende numre af Hospital Health Care, hvor magasinet sætter mere fokus på telemedicin.

.

FAKTA
Åbne systemer
Klaus Phanareth understreger, at inden man investerer i telemedicin og begynder at rulle det ud bredt, er det vigtigt at få sikret sig, at it-leverandørerne leverer åbne løsninger, som kan tale sammen med systemer og løsninger fra alle andre leverandører. Altså at systemerne er helt åbne både teknisk og juridisk.
”Et af de store problemer med it i sundhedsvæsenet i dag er, at leverandørerne og underleverandørerne har klausuler på deres systemer. Derfor har sundhedsvæsenet svært ved at få systemerne til at tale sammen. For de forskellige it-leverandører har ofte eneret på de data, som netop deres system indsamler. De har mere eller mindre patent på, om man kan bruge de data, som er indsamlet med deres system. Eller på, om man må koble det sammen med et andet system. Derfor er det vigtigste, man kan gøre for at få telemedicin i brug imellem sektorer og regioner, at sikre sig, at alle de systemer, man får leveret, er åbne for alle. I dag er det tit sådan, at man ikke kan sætte en udvikling i gang, fordi et tilstødende system er underlagt et eller andet patent eller klausul. Det er svært hæmmende,” siger Klaus Phanareth.

.

FAKTA
Fælles register
Klaus Phanareth ville meget gerne have, at telemedicinske projekter blev registeret ét sted.
”På den måde behøver man kun at gå ét sted hen, for at få informationer,” siger han.

.

FAKTA
KOL, hjerteområdet og diabetes bruger telemedicin
Klaus Phanareth mener, at telemedicin har potentiale til at ændre hele den måde, man tænker sundhedsvæsen på. Telemedicin vil ændre hele den fundamentale tankegang om sundhedsvæsen og den kliniske behandling af patienter.
Foreløbig er det dog ikke alle specialer som bruger telemedicin i lige høj grad. I dag er det især behandling indenfor KOL, hjerteområdet og diabetes, at telemedicin anvendes herhjemme.

.

FAKTA
Det Virtuelle Hospital
Klaus Phanareth ikke bare bruger telemedicin i sin hverdag – han er også leder af en forskningsenhed, som undersøger evidensen af brugen af telemedicin overfor KOL-patienter, dvs. han forsøger at dokumentere, at det er mindst lige så godt at anvende telemedicin og måske endda bedre end alternative metoder. Det foregår i projektet “Det Virtuelle Hospital”, hvis vision er at erstatte hospitalets kerneydelse overfor KOL-patienterne med supporteret telemedicinsk teknologi, uafhængigt af tid, sted, rum og afstand.

Hospitalets kerneydelse til de indlagte patienter foregår ved stuegangen, hvor patienterne undersøges og vurderes af lægerne, og hvor der foretages målinger af blodtryk, puls, temperatur, ilt-indhold i blodet, lungefunktion mv. På basis af disse daglige målinger og undersøgelser vurderes patientens tilstand og – forhåbentlig – forbedring. Der justeres i medicinering og eventuelle nødvendige tiltag foretages.

Denne ydelse kan lige så godt foretages med telemedicin, er projektets udgangspunkt.

Målet er via telemedicin at gøre det muligt, at KOL-patienter bliver indlagt i eget hjem i stedet for på sygehuset og den nødvendige overvågning af deres tilstand sker via telemedicinsk udstyr.

På baggrund af samtalen og de målte data kan behandleren danne sig et indtryk at patientens status og planlægge det videre forløb og justere medicinen.

Dernæst er det som sagt en del af projektet at påvise evidens for, at denne måde at overvåge, behandle og følge op på KOL-patienterne er mindst lige så god og sikker, som de tidligere måder at behandle KOL-patienter på. Og at det i hvert fald ikke er farligere.

Dertil er der tilknyttet flere ph.d. studerende, der skal afdække patienternes kognitive funktioner i forhold til Det Virtuelle Hospital og deres mestringsstrategier ved den telemedicinske løsning.

.

FAKTA
Enormt besparelsespotentiale
Besparelsespotentialet er enormt, når man begynder at anvende telemedicin. Bare indenfor KOL-gruppen kan man i Danmarks spare næsten 400 mio. kroner årligt, påpeger Klaus Phanareth på baggrund af sine erfaringer fra ”Det Virtuelle Hospital”, hvor KOL-patienter bliver i eget hjem. Tallet er dog behæftet med en del usikkerhed.

.

FAKTA
Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin
Selskabet blev stiftet 25. juni, 2003 i København, og har som formål på et videnskabeligt grundlag, at fremme viden om og forståelse for anvendelse af telemedicinske værktøjer i den kliniske diagnosticering, monitorering og behandling af patienter uafhængigt af patientens opholdssted. Dvs. at udbrede kendskabet til den telemedicinske ideologi (tankegang) med de muligheder for nytænkning af sundhedsydelser, som telemedicin har potentiale for. Selskabet vil arbejde for at telemedicin bliver en fuldt integreret del af det danske sundhedsvæsen og for, at telemedicin bliver opfattet som ligeværdig og fuldgyldigt redskab på linje med traditionelle kliniske ydelser.

Selskabet har desuden som formål, at efteruddannelse og videreuddannelse af læger og andet sundhedspersonale vha. telemedicinske værktøjer som f.eks. robotkirurgi og simulatorer, videokonferencer (tele-learning) mm. bliver udbredt.

Kilde: Selskabets hjemmeside http://www.dskt.dk og Klaus Phanareth.

.

FAKTA
Svær definition
Telemedicin er efterhånden et meget bredt begreb, og der er ikke helt enighed om, hvad det dækker. WHO forsøgte sig i 1997 med denne definition:

“The delivery of healthcare services, where distance is a critical factor, by healthcare professionals using information and communication technologies for the exchange of valid information and diagnosis, treatment and prevention of diseases and injuries, research and evaluation, and for the continuing education of health-care providers, all in the interest of advancing health and communities.”

Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin har i 2004 defineret begrebet kort således:

“Digitalt understøttede sundhedsfaglige ydelser over afstand.”

I den senere tid er det, man tidligere forstod som telemedicin, i sundhedsvæsenet også begyndt at blive omtalt som “Arbejdskraftbesparende teknologi”.

No comments yet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: