Hop til indhold

Grønlandshval på naturhistorisk museum

maj 20, 2010

(original-versionen af denne artikel skrev jeg til den grønlandske avis Sermitsiaq.)

Statens Naturhistoriske Museum i København har fået skelettet, samtlige over 300 barderne og hjertet fra den senest nedlagte grønlandshval, som blev skudt i Diskobugten i forrige weekend.

Af Steffen Fog

Da fangere i forrige weekend skød en grønlandshval i Diskobugten nord for Ilulissat og flænsede den ved Oqaatsut meldte der sig en helt ny aftager. Nemlig Statens Naturhistoriske Museum. Museet har skaffet sig skelet, barder og hjerte fra hvalen, mens kødet og mattak er blevet solgt i Uummaannaq og Ilulissat.

Grønlandshvalerne har været fredet i Grønland siden 1938 og fangsten blev først genoptaget sidste år. Derfor er de seneste fangster i Diskobugten en sjælden chance for Statens Naturhistoriske Museum for at skaffe sig et skelet, fortæller udstillingschefen fra museet, Hanne Strager.

Meget sjælden
Da Sermitsiaq var til stede på kajen i Ilulissat, hvor de dele museet havde købt blev lastet i en 40 fods container, opførte Hanne Strager en lille glædesdans over den sjældne fangst, museet nu har fået adgang til at udstille.

Grønlandshvalen har et sted imellem 300 og 400 barder. Foto: Steffen Fog.

– Det er virkeligt dejligt at have fået fat i det her. Museet har ganske vist allerede et skelet af grønlandshval, men for det første er det ikke komplet, for det andet er det fra 1830’erne. Det her er en sjælden mulighed mulighed, eftersom der i dag er en meget begrænset jagt på grønlandshval, fortæller Hanne Strager.

– Og nu må vi se, hvor længe fangsten fortsætter fremover. Jeg hører, at der ikke er så stort salg i kødet, så det kan jo være at fangsten stopper igen. Vi skyndte os at slå til, da vi hørte om den her fangst. Jeg var i forvejen i Qeqertarsuaq på Arktisk Station, og da jeg hørte om, at man planlagde denne fangst, kontaktede jeg fangerne, og vi fik et samarbejde i gang, fortæller hun.

Hun understreger, at museet kun ville have dele fra en grønlandshval, der alligevel blev skudt. Museet vil således ikke være medvirkende til, at hvalen blev fanget alene for museets skyld.

Hanne Strager fortæller, at hun også hørte om fangsten af de to grønlandshvaler ved Aasiaat i april, men her kom samarbejdet for sent i gang. Blandt andet blev dele af hvalernes knogler savet over med motorsav, hvilket gør dem uegnede til udstillingsbrug. Ved den seneste fangst vidste fangerne før flænsningen, at museet var interesseret, og at de derfor skulle passe på knogler og barder. Museet betaler for delene fra hvalen og for det arbejde, fangerne har med at gøre den klar til transport.

Heldigt museum
Hanne Strager fortæller videre, at Statens Naturhistoriske museum nu bliver et af ganske få i verden, der har sådan et skelet. Kun en håndfuld museer i verden har et sådan skelet, og flere af dem er over hundrede år gamle. Museet har nemmere adgang til andre hvalskeletter, fra fx vågehval og finhval, men skeletter fra grønlandshval er en sjældenhed.

En grønlandshval, der blev skudt i Diskobugten i sidste uge, skal nu på det nye Naturhistoriske Museum i København. Foto: Steffen Fog.

– Jeg tror, de har nogle få på museer i Nordamerika, som stammer fra fangsten i Alaska, og så har de vist et i Paris og måske et i London. Men de er fra 1800-tallet. Så det er virkeligt godt, at vi får det her skelet. Vi føler os meget heldige, siger hun og smiler stort og skæver glad til lastningen af den sjældne last.

Museet vil modtage containeren med hvalens rå knogler om et par uger, og så går det store arbejde i gang med at rense knoglerne for spæk og kød. Det sker bl.a. igennem en rådne-proces, hvor knogler sænkes ned i 37 grader varmt vand i flere uger, hvorved mikroorganismer renser knoglerne. Derefter skal skelettet konserveres og gøres klar til udstilling.

Ikke kun udstilling
Men der skal også tages prøver af knoglerne og af barderne. For formålet med at erhverve hvalen er ikke kun at få den udstillet. Det er i høj grad også af hensyn til forskningen og opbygning af viden om dyrelivet. For eksempel kan der foretages sammenlignelige målinger på dette skelet, og det skelet museet allerede har. Prøverne kan vise, om der er forskelle i fx indholdet af tungmetaller, miljøfremmede stoffer mv. i de to hvaler.

Dernæst kan skelettet indgå i museets samling og dermed bruges til studier i mange mange år fremover, fortæller Hanne Strager.

– Alle de ting, der findes på et naturhistorisk museum udgør en bank af information. Der ligger megen viden gemt i sådan et skelet. Vi ved ikke præcis, hvilken viden vi har brug for om fem eller 10 år, men tingene rummer den viden, siger Hanne Strager.

Hanne Strager selv og to andre medarbejder fra Statens Naturhistoriske Museum har været til stede ved flænsningen af hvalen og ved lastningen af skelettet, barderne og hjertet for at se til, at alting gik rigtigt til.

Det var et stort arbejde for museets medarbejder og sjakket på kajen i Ilulissat at laste containerne. Primært fordi knoglerne og de over 300 barder, der hver især er 2-3 meter lange, vejer godt til og derfor var svære at få ind i containerne.

Grønlandshvalen bliver hovedattraktion i nyt museum
Grønlandshvalen vil blive hovedattraktion i den store hvalsal eller i Grønlands-salen i det nye naturhistoriske museum i København, som man regner med står færdigt i 2014, når zoologisk, geologisk og botanisk museum lægges sammen i en ny bygning i botanisk have.

Indtil den nye bygning til det nye naturhistoriske museum står klar, vil hvalen blive udstillet midlertidigt, lover Hanne Strager.

Den femte grønlandshval
En af fangerne, der var med til at fange den hval, som Statens Naturhistoriske Museum nu har fået fat i, har også været med til at fange fire andre grønlandshvaler.

– Jeg har været med til at skyde to sidste år og tre i år. De er svære at nedlægge, for de er længe om at dø, fortæller Aqqaluk Otto Mathiesen, som er fanger fra Ilulissat, og som var med til at fange hvalen.

Han fortæller, at hvalen blev harpuneret fem gange fra to forskellige kuttere, før den omkom, og at det tog den omkring to timer at dø. Det er hurtigt for en grønlandshval, siger han.

– Det er også et stort arbejde at flænse dem, fordi de er så tunge, og det er svært at vende dem. Der er meget spæk på dem. Det smager godt, fordi det ikke smager så meget af spæk. Men det er svært at sælge, så det meste spæk bliver smidt i havet, siger Aqqaluk Otto Mathiesen

.

LINK
Se film om lastningen af hvalen på kajen i Ilulissat, interview med Hanne Strager, udstillingschef på Statens Naturhistoriske Museum.

LINK
Se film her med interview med fangeren Aqqaluk Otto Mathiesen, der deltog i fangsten af hvalen.

No comments yet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: