Sundhedsreform i Grønland

(Original-versionen af denne artikel skrev jeg til Ugeskrift for Læger 173/2, 10. januar 2011. Se originalen her: Original-version.)

Grønland er den 1. januar gået i gang med at gennemføre en sundhedsreform, der bl.a. betyder, at 16 sundhedsdistrikter bliver til fem sundhedsregioner. Elleve sygehuse laves om til sundhedscentre, der ikke nødvendigvis bemandes med læger. De resterende fem sygehuse bliver regionssygehuse.

Af Steffen Fog

Ledelsen i de nye regioner består af en ledende regionslæge, en ledende regionssygeplejerske og en regionsdriftsleder. Elleve nuværende cheflægestillinger nedlægges.

Reformen skal således slanke ledelsen, skære i udgifterne og gøre de enkelte sygehuse og sundhedscentre mindre sårbare over for manglende fagpersoner igennem øget og tættere samarbejde internt i regionerne. Og reformen skal skabe et stærkere fagligt miljø og bedre uddannelse, også for yngre læger fra Danmark:

»De nye regioner kan lave mere fleksibel uddannelse, og det, håber vi, kan skabe en bedre rekruttering«, siger den kommende leder af den midtgrønlandske sundhedsregion, Sermersooq, med bl.a. hovedstaden Nuuk, læge Jesper Olesen.

Dertil kan øget adgang til rotation inden for regionen maåske forbedre rekrutte- ringen af vikarer, mener chefdistriktslæge i Ilulissat, Eskild Boeskov:

»Men personligt tror jeg ikke, det vil tiltrække flere fastansatte læger«, siger han.

Reformen vil ligeledes indføre fælles nationale vejledninger og retningslinjer for det sundhedsfaglige arbejde, samt en diplomuddannelse i grønlandsk medicin for læger. Og et krav om, at alle lægestillinger besættes for minimum tre måneder af gangen. Grønland agter fremover i højere grad at anvende landshospitalet i Island frem for Rigshospitalet som hidtil, når en behandling uden for Grønland er påkrævet.