Grønland efterspørger danske praktiserende læger
(Original-versionen af denne artikel skrev jeg til Ugeskrift for Læger 2011;173(4):252. Se originalen her: Original-version.)
Lægemanglen er stor i Grønland – større end i Danmark. De grønlandske distriktssygehuse efterspørger derfor læger fra Danmark. Og man er især interesseret i praktiserende læger. .
Af Steffen Fog
Centralt i det grønlandske sundhedsvæsen findes de såkaldte distriktssygehuse. Atten sygehuse på den grønlandske kyst udgør for alle patienter indgangsporten til sundhedsvæsenet. For navnet til trods er disse sygehuse mere en art fusion mellem alment praktiserende lægeklinikker og mindre provinssygehuse, som vi kendte dem tidligere i Danmark. Man har nemlig ikke selvstændige almene praksisser i Grønland.
I denne primære indgangsport møder patienten både den visitation, der svarer til primærsektorens visitation i Danmark, og den efterfølgende behandling …