Hop til indhold

Natur- og friluftsvejledning

Ved siden af mit journalistiske virke, har jeg arbejdet professionelt med natur- og friluftsvejledning siden 1998 som turleder, vandreguide og naturvejleder – primært i Grønland. Især Grønlands Rejseburau og turoperatøren World of Greenland har benyttet sig af mine evner.

Jeg tilrettelægger mange ture i naturen for enkeltpersoner og især grupper, hvor fokus er på oplevelsen af landskab, geologi, flora og fauna og det at bruge sig selv i fjeldet. Jeg møder mange mennesker og grupper, som kommer for at hører om natur, kultur, miljø og klimaforandringer.

Jeg har erfaring med og holder af det aktive friluftsliv såsom kano- og kajaksejlads, vandreture med oppakning og telt, mountainbiketure og orienterings-løb – ting jeg er blevet trænet i i regi af Grønlands Rejsebureau, World of Greenland og på Vesbæk Centret i Midtjylland.

Jeg har indsigt i forholdsreglerne og betingelserne for ophold og færdsel i naturen, herunder, kort og kompas, GPS, oppakning og madlavning i det fri.

Dertil har jeg stor erfaring med at afvikle organisationskurser, teambuildingskurser, “icebreaking”-sessioner og andre aktiviteter, hvor kursisten igennem brugen af naturen og friluftsliv og egen krop opnår en selvforståelse, naturforståelse, selvtillid og holdånd, som er nyttig i utallige sammenhænge. Jeg har således øje for, hvordan dette kan give både børn og voksne ny inspiration og energi. Og mere selvtillid og selvforståelse, som de kan bruge i deres liv i øvrigt.

Jeg er uddannet journalist, og derfor er formidling en hjørnesten i mit virke – og det udnytter jeg, når det handler om naturformidling og friluftsliv.

Jeg modtager mange takkebreve fra de mennesker, som jeg har vist rundt i Grønlands storslåede natur og landskaber.

Fx dette fra Michèle og Jean-Francois Caillard fra Strasbourg, som jeg var rejseleder for på rejsen “Grønlandske fristelser fra nord til syd” i august 2010 (Grønlands Rejsebureau):

“We had a great time in Greenland, and keep found memories of our hikes and of the awesome iceberg and icefjord landscapes! We were very satisfied with your services as tour guide, we enjoyed your knowledge, your professionalism and your contact skills. We are even starting to discuss our next trip to Greenland!” Michèle and Jean-Francois Caillard, September 15, 2010.

Eller dette brev fra Marina Ivanovic, deltager på vandretur og 14 dages grupperejse langs Grønlands kyst, august 2007 – jeg var gruppen og dermed Marinas guide alle 14 dage:

”You are an excellent guide. You judge personalities of people well and know how to blend all of them together and to make everybody happy. You are a very interesting and fun person. It was a real pleasure meeting you.” Marina Ivanovic, september 2007.

Og denne skriftlige tilbagemelding til rejsebureauet (Grønlands Rejsebureau) fra Louis Brochdorff Jensen, deltager på en af M/S Frams (Hurtigruten) krydstogts-ekspeditioner langs Grønlands kyst, sommeren 2007 – jeg var Grønlands Rejsebureaus særlig udsendte guide ombord på Fram:

”Steffen oplevede vi som en vidende, sympatisk ung mand”. Louis Brochdorff Jensen, august 2007.

Læs bl.a. også denne anbefaling (fra min profil på Linkedin.):

Espen Andersen, direktør, World of Greenland (www.wog.gl)

“Steffen has had a long connection to Greenland. Many visits and longer stays have given Steffen a unique insight in Greenlandic relations – from ancient history to modern Greenland. This knowledge combined with professionalism and high skills in communication do make Steffen one of our best guides.” Espen Andersen, June 8, 2010.

Se flere anbefalinger på min profil på Linkedin.

Disse video-klip viser et eksempel på mit arbejde som guide på sejlads til isfjeldsbanken ud for Ilulissat (klik på filmene både ovenfor og nedenfor og se)

(Sejlads til isfjeldsbanken den 7. juni 2010. Jeg er som guide for World of Greenland ansvarlig for turens afvikling, for ruten skibet følger, for at informere gæsterne, holde foredrag om isen, bræen, isbjergene osv. og for at vise dem denne del af Grønlands fantastiske natur. På denne tur oplevede vi, ud over de meget store isfjelde, der står på grund ud for Ilulissat, ligeledes en stor kælving fra et af isfjeldene samt det fantastiske selskab af hele tre pukkelhvaler, der svømmede tæt på skibet en stor del af vejen. Selv om det er meget store oplevelser, er de heldigvis ikke sjældne.)

%d bloggers like this: