Hop til indhold

Eksempler på udsendelsen “Bornholm Knokler”

januar 9, 2015

Jeg virker som programvært og tilrettelægger af programmet “Bornholm Knokler” på TV 2/Bornholm.

Se et udvalg af udsendelserne her:

Bornholm Knokler – entreprenør:

Entreprenør - Bornholm Knokler

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

.
Bornholm Knokler – helikopterpilot:

Helikopterpilot - Bornholm Knokler

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

.
Bornholm Knokler – containerpladsmand:

Containerpladsmand - Bornholm Knokler

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

.
Bornholm Knokler – campingspladsejer:

Bornholm Knokler – campingspladsejer (sendt første gang 19. marts 2013)

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

.
Bornholm Knokler – Scweisshundefører:

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)[/

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

.
Bornholm Knokler – Nexø Redningsstation:

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

.
Bornholm Knokler – autoophugger:

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

.
Bornholm Knokler – skorstensfejer:

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

.
Bornholm Knokler – lufthavnsmedarbejder:

Lufthavnsmedarbejder - Bornholms Lufthavn

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

.
Bornholm Knokler – skoventreprenør:

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

.
Se alle udsendelserne i serien her (scroll helt ned for at se de udsendelser, hvor jeg er vært)

Med GPS i det grønlandske sommerfjeld

februar 24, 2012

(Original-versionen af denne artikel skrev jeg til magasinet greenland today marts 2011. Se originalen her: Original-version. og her: Original-version 2.)

Foto: Steffen Fog

Når man ligger dér på ryggen og studerer de drivende hvide skyer på den blå sommerhimmel og dufter urterne i det grønlandske fjeld oplever man, hvor herlig sommeren i fjeldet er, både fysisk og mentalt. På de seneste ture har jeg ofte taget en ny ven med i hånden: Min GPS.

Tekst og foto Steffen Fog

En håndholdt GPS er smart. Den forbedrer min sikkerhed og gør mine oplevelser bedre. Særligt når man udnytter, at mange af de lidt dyrere modeller kan kommunikere med computeren derhjemme. Det gør planlægningen, selve turen og bearbejdelsen bagefter sjovere.
Planlægning
Der findes mange gode programmer, f.eks. BaseCamp til Garmin GPS’er. Her kan man »tegne« en rute på landkortet, inden man drager af sted, og lægge over på den håndholdte GPS.
Eller man kan bruge et sæt af geografiske koordinater fra en ven, der tidligere har gået turen, eller udveksle koordinater på bestemte udsigtspunkter.
Undervejs
Den funktion, jeg bruger mest, er at indstille GPS’en til at gemme information om, hvor jeg har været. Når jeg holder pause eller slår teltet op, kan jeg se ruten på det digitale kort i GPS’ens display, og har hele ruten med hjem igen.
En anden nyttig funktion er muligheden for at finde et flot vandfald eller en god lejrplads igen, man har besøgt tidligere.

Foto: Steffen Fog

Hjemme igen
Noget af det, der har gjort GPS’en nyttig på vandretur, er dens evne til at gemme data om, hvor jeg har været. Det kommer mig til gavn, når jeg når hjem igen. Så overfører jeg GPS’ens data til computeren og genoplever turen. Man kommer pludselig i tanke om en masse små detaljer og oplevelser fra turen. »Nå, ja, prøv at se her: Det var jo dér, vi fangede fisk. Eller se her, den top dér, hold op, hvor var udsigten god!«
Tips og teknik
Der findes mange gode GPS’er, men for at kunne udnytte de funktioner denne artikel handler om, er det nødvendigt med en GPS, der kan kobles til en computer. Desuden skal man have et program til GPS på computeren.
Del med vennerne
GPS’en giver mulighed for at dele sin ruter, fangststeder og ankerpladser med venner og familie. Via standard filformatet GPX kan man overføre geodata mellem GPS’er, computere og andre elektroniske enheder til kort og navigation.

Hvordan går man på jagt?

oktober 22, 2011

Hvordan går man på jagt? (TV 2/Bornholm, 22. oktober 2011. Filmet, redigeret og speaket af Steffen Fog).

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

Ingen rejsetidsgaranti på BornholmerFærgen og Bornholmerbussen

september 12, 2011

Ingen rejsetidsgaranti på BornholmerFærgen og Bornholmerbussen (TV 2/Bornholm, 12. september 2011. Filmet, redigeret og speaket af Steffen Fog).

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

Præcis så dygtig, som Politiet tillader

september 4, 2011

Præcis så dygtig, som Politiet tillader (TV 2/Bornholm, 4. september 2011. Filmet, redigeret og speaket af Steffen Fog).

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

Forskerne søger sortmundet tilflytter

august 22, 2011

Forskerne søger sortmundet tilflytter (TV 2/Bornholm, 22. august 2011. Filmet, redigeret og speaket af Steffen Fog).

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

Miljøet er et omsorgssvigtet barn

maj 2, 2011

(Original-versionen af denne artikel skrev jeg til AG/Grønlandsposten 12. januar 2011 (nr. 2, 2011). Se originalen her: Original-version.)

 

Den nye direktør for Anlæg og Miljø i Qaasuitsup Kommunias glæder sig over den udvikling, der er sket i Grønland de seneste 50 år. Men på et område mener han, at der er sket for lidt: Energi- og miljøområdet.

Af Steffen Fog

– Miljøområdet, energiområdet og affaldsområdet er jo reelt – i overført betydning – et omsorgssvigtet barn i Grønland i dag. Grønland har udviklet sig enormt de seneste 50 år. Vi er blevet et moderne samfund. Vi har fået et moderne sundhedsvæsen med store sygehuse, et udbygget uddannelsessystem med store skoler, lufthavne havne og veje. Men på miljøområdet er der ikke sket det store, siger Nick Nielsen.
Han har mange visioner for Qaasuitsup kommunias arbejde med miljø og energi – og for hele Grønlands miljøindsats.
– Lad mig give et eksempel på, at miljøområdet ikke har udviklet sig i samme grad som resten af samfundet. Hvis man tager til Qasigiannguit og ankommer i havnen, møder man først det moderne museum. Her er der varme, internet og alting. Går man op i byen, kommer man til et stor dagligvarebutik med alle mulige varer fra hele verden. Længere oppe ligger en moderne skole. rundt om i byen bor folk i moderne varme huse, med internet osv. Men fortsætter man, kommer man til dumpen. Her er der ikke rigtigt sket noget. Man smider stadig affald direkte i naturen, på fjeldet. Og enten brænder det ukontrolleret eller også tager vinden det og spreder det, siger han.
– Og i for eksempel Upernavik er det endnu værre. Her ligger dumpen ud til havet, så affaldet ryger også i havet.
– Og jeg har lige gået en tur ved dumpen her i Ilulissat. Det er simpelthen så grimt. Når jeg ser sådan noget, tænker jeg: Det kan vi gøre anderledes. Bedre. Det er sådan noget, der motiverer mig til mit arbejdet. Og så får jeg en masse ideer til, hvordan vi kan gøre det bedre for miljøet, siger Nick Nielsen.

Bedre affaldsbehandling
En af de ideer, Nick Nielsen har, er således, at Grønland skal ud-nytte restvarmen fra både el- produktionen og affaldsforbrænding bedre.
– Jeg har ikke opfundet noget nyt. Andre har fået de ideer. Men jeg kan indføre disse gode ideer i Grønland og tilpasse dem til grønlandske forhold. Og jeg kan gøre det på en kvalificeret måde. Det vil sige for eksempel tænke det sammen med et fjernvarme-net, siger Nick Nielsen.
Men der er mange forhindringer, som ikke alle er tekniske, siger Nick Nielsen:
– i Ilulissat har vi allerede et forbrændingsanlæg til affald. Og der er rigtig god mening i at udnytte varmen fra affaldet, for dermed kan vi nedsætte CO2-udledningen fra for eksempel olie. Men kun 30 procent af varmen fra anlægget i Ilulissat udnyttes. For prisen på denne var- me er fastlagt af selvstyret og ligger over, hvad alternative opvarmningsformer koster. Så varmen fra affaldsforbrændingen efterspørges ikke i særlig høj grad, siger Nick Nielsen.
Et andet område indenfor affaldshåndteringen, som Nick Nielsen gerne vil tage fat på, er en kortlægning af Qaasuitsup Kommunias samlede affaldsmængder og status for den nuværende håndtering af det.
– Med de data i hånden kan man lave en analyse, der kan danne grobund for en handlingsplan for, hvordan man håndterer affaldet bedst.
På samme måde ønsker han en kortlægning af energiforbruget i kommunen, hvilket på samme måde kan gøre en samlet indsats mere optimal.

Bedre udnyttelse af energien
Nick Nielsens ideer på energi- området er mange:
– i Qaanaaq har man siden 1980’erne omtrent fordoblet det opvarmede bygningsareal. Der er kommet ny skole, lager, idræts- hal mv. Men man har ikke fordoblet energiforbruget. Det er næsten ikke steget. I stedet har man bare udnyttet restvarmen fra elværket til fjernvarme, det vil sige bygningsopvarmning. Den olie, som bruges i elværket, udnyttes således meget bedre, siger Nick Nielsen.
– Hvis det kan lade sig gøre i Qaanaaq, Grønlands nordligste by med de sværeste betingelser for opvarmning, så kan det altså også lade sig gøre flere hundrede kilometer længere sydpå, siger han.

Pluk de lavthængende frugter
Han har ikke ambitioner om at lave alting om, men ønsker sig, man udnytter de lavthængende frugter først.
– Det handler om at anvende de løsninger, der ligger lige til højrebenet og udnytte de muligheder, vi allerede har: for eksempel en bedre udnyttelse af restvarme fra elværkerne og affaldsproduktionen, mener Nick Nielsen.
– I stedet for at satse på teknologier og løsninger, som ikke er færdigudviklede endnu, som for eksempel brint. Her kan vi vente til andre har fundet en god løsning, og så kopiere den, siger han.
– Det er klart, at det lyder mere sexet at tale om brint end om restvarme. Men det er de løsninger, der ligger lige til højrebenet. Og regnestykkerne viser, at det kan betale sig, siger han.
– Qaanaaq-eksemplet viser, at man kan nå langt ad den vej. Ham, der står bag projektet i Qaanaaq, vil jeg gerne møde. Han er fantastisk, siger Nick Nielsen begejstret.
Nick Nielsen fremlagde inden klimatopmødet i København i december sidste år en klimastrategi for Grønland. Her påviste
han, at Grønland alene ved at udnytte restvarmen fra el-produktion og affald kan reducere sit CO2 udledning med 4 procent. Grønlands officielle mål er en reduktion på 5 procent inden år 2020.
– Det viser, at der et stort potentiale i at udnytte de muligheder, som vi allerede har. Og så synes jeg egentligt, at 5 procents-målet er for uambitiøst, siger han.

Bid for bid
Når man står overfor store udfordringer, som at lave en omlægning af energiforsyningen eller affaldshåndteringen i Qaasuitsup Kommunia – eller at bestige verdens højeste bjerg, kan det virke uoverskueligt.
Men Nick Nielsen bruger en simpel metode til at overkomme udfordringer som disse:
– Man må bare tage det bid for bid. Det er det, jeg har lært af min ekspedition tværs over indlandsisen og mine bjergbestigninger. Man skal dele opgaven op i små bidder. og tage dem en for en.
– Da jeg som 19-årig begyndte at planlægge at gå over indlandsisen, var der mange forhindringer. Der var ikke mange, der kunne rådgive mig. Og jeg havde ingen penge som studerende. Det samme gjorde sig gældende ved bjergbestigningerne. Det var store, ja næsten uoverskuelige opgaver. Men disse projekter har lært mig at analysere opgaven, dele den op i små bidder, og så bare tage første skridt. Og derefter andet skridt. og så videre. så når man i mål, slutter Nick Nielsen.

Mini-CV:
Nick Nielsen
35 år Ugift Har to børn med sin kæreste. Diplomingeniør 2005.
Herefter ansættelser hos Nukissiorfiit, NRGi og Wessberg rådgivende ingeniørfirma.
Sideløbende hermed læst til civilingeniør på DTU, færdig- uddannet sommer 2010.
I mellemtiden og under studierne en række ekspeditioner: blandt andet over Indlandsisen, bjergbestigninger som Mount Everest.
Siden oktober 2010 direktør for Anlæg og Miljø i Qaasuitsup Kommunia.

Grønland efterspørger danske praktiserende læger

april 4, 2011

(Original-versionen af denne artikel skrev jeg til Ugeskrift for Læger 2011;173(4):252. Se originalen her: Original-version.)

Lægemanglen er stor i Grønland – større end i Danmark. De grønlandske distriktssygehuse efterspørger derfor læger fra Danmark. Og man er især interesseret i praktiserende læger. .

Af Steffen Fog

Centralt i det grønlandske sundhedsvæsen findes de såkaldte distriktssygehuse. Atten sygehuse på den grønlandske kyst udgør for alle patienter indgangsporten til sundhedsvæsenet. For navnet til trods er disse sygehuse mere en art fusion mellem alment praktiserende lægeklinikker og mindre provinssygehuse, som vi kendte dem tidligere i Danmark. Man har nemlig ikke selvstændige almene praksisser i Grønland.

I denne primære indgangsport møder patienten både den visitation, der svarer til primærsektorens visitation i Danmark, og den efterfølgende behandling …

Læs resten af artiklen her.

Sundhedsreform i Grønland

marts 3, 2011

(Original-versionen af denne artikel skrev jeg til Ugeskrift for Læger 173/2, 10. januar 2011. Se originalen her: Original-version.)

Grønland er den 1. januar gået i gang med at gennemføre en sundhedsreform, der bl.a. betyder, at 16 sundhedsdistrikter bliver til fem sundhedsregioner. Elleve sygehuse laves om til sundhedscentre, der ikke nødvendigvis bemandes med læger. De resterende fem sygehuse bliver regionssygehuse.

Af Steffen Fog

Ledelsen i de nye regioner består af en ledende regionslæge, en ledende regionssygeplejerske og en regionsdriftsleder. Elleve nuværende cheflægestillinger nedlægges.

Reformen skal således slanke ledelsen, skære i udgifterne og gøre de enkelte sygehuse og sundhedscentre mindre sårbare over for manglende fagpersoner igennem øget og tættere samarbejde internt i regionerne. Og reformen skal skabe et stærkere fagligt miljø og bedre uddannelse, også for yngre læger fra Danmark:

»De nye regioner kan lave mere fleksibel uddannelse, og det, håber vi, kan skabe en bedre rekruttering«, siger den kommende leder af den midtgrønlandske sundhedsregion, Sermersooq, med bl.a. hovedstaden Nuuk, læge Jesper Olesen.

Dertil kan øget adgang til rotation inden for regionen maåske forbedre rekrutte- ringen af vikarer, mener chefdistriktslæge i Ilulissat, Eskild Boeskov:

»Men personligt tror jeg ikke, det vil tiltrække flere fastansatte læger«, siger han.

Reformen vil ligeledes indføre fælles nationale vejledninger og retningslinjer for det sundhedsfaglige arbejde, samt en diplomuddannelse i grønlandsk medicin for læger. Og et krav om, at alle lægestillinger besættes for minimum tre måneder af gangen. Grønland agter fremover i højere grad at anvende landshospitalet i Island frem for Rigshospitalet som hidtil, når en behandling uden for Grønland er påkrævet.

Diabetes type 2 på fremmarch i Grønland

januar 3, 2011

(Original-versionen af denne artikel skrev jeg til Ugeskrift for Læger 172/44, 1. november 2010. Se originalerne her: Original-version 1. Original-version 2.)

Dronning Ingrids Hospital. Foto: Steffen Fog

Med import af vestlig livsstil, importerer Grønland også Vestens livsstilssygdomme. Således er diabetes type 2 i kraftig stigning.

Af Steffen Fog
Man kan dokumentere en stærk fremmarch af diabetes type 2 i Grønland i disse år.

Under 0,1% havde i en befolkningsundersøgelse i Grønland i 1962 diabetes (Sagild, Acta Med Scand. 1966 Jan;179(1):29-39.). I den grønlandske befolkningsundersøgelse i 1999-2002 havde 10% af den voksne befolkning diabetes (Jørgensen, Diabetes Care. 2002 Oct;25(10):1766-71).

Dvs. ca. dobbelt så mange som i Danmark og en prævalens svarende til, hvad man ser i flere højrisikopopulationer andre steder i verden.

Den seneste landsdækkende undersøgelse i Grønland 2005-2008 tyder på, at udviklingen fortsætter. Man kan dog ikke påvise en statistisk sikker stigning fra 2000-2005 på nær blandt de ældste kvinder.

Alle tal dækker type 1 og 2 tilsammen, men er i realiteten kun diabetes type 2. Der er stort set ikke type 1 diabetes i Grønland.

Det fortæller Marit Eika Jørgensen, der forsker i diabetes i Grønland. Hun er Ph.D., seniorforsker på Center for Sundhedsforskning i Grønland, Statens Institut for Folkesundhed.

70% af diabetestilfældene er på forhånd uerkendt, lidt færre i den seneste undersøgelse, som ikke er publiceret endnu.

Hun tilføjer, at disse epidemiologiske undersøgelser kan ikke anvendes til at belyse incidensen af diagnosticeret diabetes eller forekomsten af komplikationer.

Årsagerne ukendte
Flere har gisnet om årsagerne til stigningen. Er årsagen øget indtag af importeret kød fra opdrættede landdyr og dermed mere skadelig dyrisk fedt? Er årsagen det øgede indtag af sukker? Er årsagen mere stillesiddende og mindre fysisk aktivt arbejde? Er årsagen noget helt fjerde? Eller en kombination af flere ting?

Endnu har man ikke fuldstændig klarhed over det, men meget tyder på, at efterhånden som Grønland importerer den vestlige livsstil, importerer man også diabetes.

Marit Eika Jørgensen siger:

»Vores undersøgelse viser, at årsagerne til diabetes er de samme som herhjemme: fedme, fysisk inaktivitet og familiær disposition. Pga. den hurtige stigning og den høje forekomst er der desuden særlige forhold, som har interesse, når man ser på diabetes hos Inuit: 1) Er der en særlig genetisk disposition? Har der fx været en overlevelsesmæssig fordel i det traditionelle samfund ved at akkumulere fedt abdominalt – dette leder til insulinresistens, når der er fri adgang til mad, og man ikke behøver bevæge sig? 2) Hvilken rolle spiller lav fødselsvægt? 3) Er der særlige forhold i den traditionelle kost (marinepattedyr med højt indhold af langkædede omega-3 fedtsyrer), som kan have beskyttet mod diabetes i det traditionelle samfund. 4) Kan den ekstremt høje forekomst af persistente organiske forureningsstoffer, som opkoncentreres i fisk og havpattedyr, være associeret med diabetes? Disse fire spørgsmål prøver vi vedvarende at få svar på, og vi håber at den seneste omfattende befolkningsundersøgelse af >3000 personer i Grønland, sammen med en tilsvarende i Canada og Alaska, kan fortælle os noget om det.«

Diabetesprojekt i Grønland
Som et led i behandlingen og monitoreringen af diabetes i Grønland startede man i februar 2008 et treårigt diabetesprojekt i Grønland, sponseret af Novo Nordisk.

Michael Lynge Pedersen, distriktslæge på lægeklinikken i Nuuk, Grønland, er projektleder på diabetesprojektet.

»Da vi gik i gang fandt vi ud af, at der fortsat måtte være en meget stor andel uerkendt diabetes, og at der var stor forskel i kvaliteten af behandlingen,« siger Michael Lynge Pedersen.

Inspireret af det danske nationale indikatorprojekt ensrettede man behandlingstilbuddet, lavede nationale retningslinjer, samt oprettede en side i den nationale og landsdækkende grønlandske EPJ, som kan fungere som en klinisk database over diabetespatienterne (primær sektoren i Grønland bruger – modsat Danmark – den samme EPJ). Der var i forvejen erfaringer med anvendelse af kvalitetssikringsdatabase i to distrikter.

Der er udkommet en række publikationer på baggrund deraf. De viser blandt andet, at ca. 2% af voksne havde fået konstateret diabetes, og at grønlandske diabetespatienter får de velkendte komplikationer til diabetes på niveau med danske diabetespatienter i Grønland.

Komplikationerne er vanskeligere at behandle i Grønland. Fx udføres der ikke hæmodialyse i Grønland. Så længe nyrepatienterne kan klare sig med hjemmedialyse, kan de blive, men hvis de bliver afhængige af hæmodialyse, må de flytte til Danmark.

»Vi får hurtigt et overblik over patienterne, hvem der kommer til kontroller, og vi har løbende monitorering af kvaliteten lokalt og nationalt, kan give feedback til klinikerne og benchmarking klinikerne imellem,« siger Michael Lynge Pedersen om den kliniske database.

Resultaterne er allerede begyndt at vise sig i form af et kvalitetsløft målt på indikatorerne samt en øget andel diagnosticerede.

Michael Lynge Pedersen fortæller, at der pt. er registreret over 700 patienter med diabetes i Grønland, hovedsageligt type 2 diabetes.

Ilulissat Sygehus mere grønt

juni 30, 2010

(original-versionen af denne artikel skrev jeg til den grønlandske avis AG/Grønlandsposten.)

Eskild Boeskov, chefdistriktslæge i Ilulissat, er initiativtager til, at sygehusene i Grønland skal spare på energien og hjælpe miljøet. Foto: Steffen Fog.

Chefdistriktslæge Eskild Boeskov er en ildsjæl, der gerne vil spare på energien og ressourcerne og gøre miljøet en tjeneste. Derfor har han taget initiativ til at få undersøgt, hvor Ilulissat Sygehus kan spare energi og ressourcer. Resten af Grønlands sygehuse skal igennem det samme senere.

Af Steffen Fog

Ilulissat Sygehus ligger smukt på et lille næs i Diskobugten med isfjelde på vandet som nærmeste nabo og med Isfjeldsbanken ikke langt fra sygehuset.

Men netop samme is er i disse år truet af den globale opvarmning, som er forårsaget af et højt energiforbrug i verden og deraf følgende udledning af drivhusgasser.

Så hvad er mere nærliggende end at forsøge at være med til begrænse udledningen af disse gasser? Nemlig ved at spare på energien og ressourcerne.

– Mange regeringsledere kommer her til Ilulissat for at se konsekvenserne af klimaforandringerne og for at holde møder om, hvad der kan gøres. Her er meget fokus på klima og energibesparelser. Så hvad er mere naturligt end at gå foran, siger Eskild Boeskov, der er chefdistriktslæge på Ilulissat Sygehus og initiativtager til, at sygehuset skal have undersøgt, hvordan det kan spare på energien og andre ressourcer.

– Jeg kontaktede sundhedsledelsen, og de var med på ideen og nu skal Ilulissat Sygehus, Aasiaat Sygehus og Narsaq Sygehus som de første forsøgssygehuse undersøges fra top til bund, så man kan finde ud af, hvor der kan spares, siger Eskild Boeskov.

Ilulissat Sygehus er derfor nu blevet gennemgået af arktitekter og energikonsulenter for at finde steder, hvor der kan spares på energien – fx el og varme – samt på andre ressourcer som fx vand og benzin. Den endelige rapport og det endelige sparekatalog, hvor spareforslagene er prioriterede efter, hvor potentialet er størst og, hvor man får mest besparelse for pengene, er endnu ikke klar.

Men der findes allerede nu en skitse for steder, hvor der formodentligt kan spares en masse energi og ressourcer (se faktaboks).

– Jeg er overrasket over, hvor mange steder arkitekterne og ingeniøren forudser, at der kan spares. For vi har haft en god løbende vedligeholdelse af huset. Men det viser så også bare, at selv om man tror, at man er godt med, så er der masser af steder, hvor der kan spares og miljøet kan hjælpes, hvis man ser ordentligt efter, siger Eskild Boeskov.

– Man kunne selvfølgelig have håbet, at et sådant initiativ var kommet tidligere, men det overrasker mig ikke, at det ikke er sket. Sundhedsvæsenet har længe kørt på pumperne, og derfor er der ofte ikke i en hverdag med megen “brandslukning” overskud til et sådant langsigtet initiativ, siger Eskild Boeskov.

De øvrige sygehuse kommer med
Fra ledelsen af sundhedsvæsenet forlyder det, at de øvrige sygehuse også skal have gennemført energibesparelser.

– Ved hjælp af de tre sygehuse i Aasiaat, Narsaq og Ilulissat skal vi have noget erfaring for, hvor der kan gennemføres energibesparelser, og om man kan tage erfaringerne herfra og overføre til de øvrige sygehuse, siger driftschefen i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse, Henrik Overvad.

– Og så er det meningen, at de øvrige sygehus på Kysten skal have gennemført energibesparelser bagefter, siger han.

– Meningen er selvfølgelig at hjælpe miljøet. Der er stor fokus på at hjælpe miljøet, og vi vil vise, at vi også er med. Og det er så kommet i gang, fordi vi har en ildsjæl i Ilulissat, som gerne vil hjælpe miljøet, siger Henrik Overvad.

Han fortæller, at han regner med, at det typisk vil være på varmeforbruget, at der kan optimeres, men endnu foreligger den endelige rapport som sagt ikke.

– På varmen vil der være mange lavthængende frugter. Måske ikke så meget i Ilulissat, for der har de allerede gjort meget for at spare på energien, men på de øvrige sygehuse. Der vil også være en del at hente på elektricitet samt ved at ændre adfærd hos personalet generelt til en mere miljøvenlig adfærd, siger han.

Spare-ambassadører
Tilbage på Ilulissat Sygehus melder Eskild Boeskov, at sygehuset allerede er gået igang med at spare på energien, selvom den endelige rapport og det endelige sparekatalog endnu ikke foreligger.

– Selvom vi ikke er gået i gang med de egentlige energibesparelsestiltag endnu, har bare al snakken om projektet allerede gjort alle medarbejdere mere bevidste om at agere miljøvenligt. Og samtidig har vi oprettet et energispareudvalg, som består af en medarbejder fra hver afdeling. Sådan, at der er en ambassadør i hver afdeling, som kan holde fokus på at spare på energien, og som kan opsamle alle de mange gode ideer til sparetiltag, som der er i afdelingerne. Så allerede nu bliver der slukket lidt mere for lyset og computerne, og det giver jo også en besparelse, selvom vi endnu ikke har modtaget arkitekternes og ingeniørens egentlige forslag til, hvor vi skal starte med at spare, siger Eskild Boeskov.

– Det sværeste er at holde fast. Hvis ikke man taler om det hele tiden, så ebber det ud, tilføjer han.

Han husker også at spare derhjemme:

– Jeg husker altid at slukke for tv’et, så det ikke står på standby og sluger strøm Og jeg prøver at huske at slukke lyset, når jeg ikke bruger det. Det er en udfordring i mørketiden, hvor det er så dunkelt. Heldigivis bruger vi jo så heller ikke så meget lys om sommeren.

Miljøsvineri
– Jeg synes at det er facinerede, at vi alle kan gøre noget. Vi er alle sammen med til at svine miljøet til. Men heldigivs kan vi også alle sammen gøre noget, for at rette op på det og beskytte miljøet, siger Eskild Boeskov.

– Jeg har altid syntes, at det er noget svineri med brug og smid væk kulturen. Bare fordi det er billigst, behøver man jo ikke at købe nyt. Miljøet ville have bedre af, at man reparerede noget mere. På samme måde er det noget svineri at bruge energi, som man egentligt kunne spare, siger han.

– Det her forbrugerræs og forbrugersamfundet er skidt – og det har jo så også givet bagslag nu, siger Eskild Boeskov.

.

FAKTA
Spareforslagene
TNT arkitekterne og en ingeniør har gennemgået Ilulissat Sygehus for at finde steder, hvor der kan spares på energien samt på andre ressourcer, som fx vand og benzin.

Den endelige rapport, hvor spareforslagene er prioriterede efter, hvor potentialet er størst og, hvor man får mest besparelse for pengene er endnu ikke klar.

Men der findes allerede nu en skitse for steder, hvor der formodentligt kan spares en masse energi og ressourcer.

Her er nogle af områderne, hvor der formodentligt kan spares energi og ressourcer på Ilulissat Sygehus (i uprioriteret rækkefølge):

Varme: ændre vaner og adfærd, bedre udnyttelse af fjernvarmen, så oliefyrene kører så sjældent som muligt, evt. udskifte kedler, justere og indregulere varmeanlæg, og en række andre tiltag på varmeanlægget, efterisolering, reparation af isolering og tætningsslister.

Vand: forbrug overvåges, så lækager opdages, isolering af rør, montering af termostater og vandsparefunktion på blandingsbatterier og toiletter.

Ventilation: ændre vaner og adfærd, opdeling af ventilationsanlægget i afsnit, så ventilationen kan sættes ned i de afdelinger, som ikke bruges, varmegenvinding monteres i ventilationsanlægget, rengøre filtre på udsugning.

Elektricitet: ændre vaner og adfærd, slukke lys og apparater efter sig, lysstyring vha. bevægelsesfølere, montere el-spareskinner, undgå standby-forbrug, regulere køle- og frostanlæg.

.

FAKTAB
Sæt elvarme på parkerede biler
Et af spareforeslagene til Ilulissat Sygehus er at sætte elvarme på ambulancerne, når de står parkeret ved sygehuset. Ambulancerne skal stå klar til udrykning konstant, og om vinteren står de derfor og kører i tomgang hele tiden, for at der er varmt i kabinen. Men det er energimæssigt et spild. Det er meget mere miljøvenligt at bruge elvarme til at holde dem varme.

– Og det er jo ekstra oplagt at bruge el, når vi i 2013 får al vores el fra vandkraftværket. Så vil opvarmningen af ambulancerne være helt CO2-netural, siger chefdistriktslæge Eskild Boeskov.

.

FAKTA
Solvarme overvejes
Det overvejes, at Ilulissat Sygehus skal have et solvarmeanlæg til opvarmning af varmt vand.

– Jeg synes, at sådan en stor institution som et sygehus burde kunne udnytte alle de mange mange solskinstimer, som der er om sommeren. Ganske vist bruger vi ikke så meget varme om sommeren, men vi bruger jo meget varmt brugsvand, og det kunne man jo passende lave ved hjælp af solen, siger Eskild Boeskov, chefdistrikslæge i Ilulissat.

.

FAKTA
Ikke bare økonomien
Selvom det at spare på energien og ressorucerne ofte er rigtigt fornuftigt i økonomisk forstand, fordi man sparer nogle penge, så er den primære årsag til initiativet at hjælpe miljøet, siger Eskild Boeskov:

– Det handler ikke kun om økonomisk besparelse. Man lægger også vægt på, at det giver en miljøforbedring. Dvs. at selvom man ikke sparer pengene på få år, så er man villig til at investere i tiltag, der hjælper miljøet på lang sigt, siger han.

Ingen krav til beskyttelse af havmiljø

juni 14, 2010

(original-versionen af denne artikel skrev jeg til den grønlandske avis Sermitsiaq.)

Canadas miljøminister Jim Prentice mener, at det er Grønlands egen beslutning, om der skal bores efter olie denne sommer – selvom Canada efter katastrofen i den Mexicanske Golf af forsigtighedshensyn har udskudt alle boringer i Arktis indtil 2014 (foto: Steffen Fog).

Gode hensigter, det var, hvad miljøministrene fra arktiske lande kunne komme frem til, da man ville løse øget forurening i Polarhavet.

Af Steffen Fog

Torsdag den 10. juni sluttede et møde i Ilulissat mellem miljøministerene fra de Arktiske lande. Mødets formål var at diskutere, hvordan havmiljøet og naturen i Arktis beskyttes i fremtiden, hvor klimaændringerne vil gøre kommerciel udnyttelse af de arktiske områder mere interessant. Fx nye skibsruter og olie- og mineralefterforskning og mange andre aktiviteter, der kan skade miljøet.

Som det eksempelvis ses af de aktuelle planer, som Cairn Energy har for olieefterforskning i de grønlandske farvande denne sommer.

Men selv om ministerene i deres slutdokument fra mødet anerkender klimaforandringerne og understreger, at det er nødvendigt at indføre høje miljøkrav og sikkerhedskrav i forbindelse med for eksempel olieefterforskningen, blev der ikke sat nogle bindende krav til landene imellem op.

– Hvordan kan befolkningerne være sikre på, at de arktiske lande rent faktisk vil leve op til de flotte ord i slutdokumentet?

– Det meste af Arktis er kontrolleret af autonome lande. Det vil være op til de enkelte selvstændige lande at forfølge national handling – spørgsmålet er så, hvor hurtigt det vil ske. Canada har handlet agressivt for at indføre lovgivning, der skal forhindre forurening og, som skal sikre, at Canada er klar til at tage sig af de øgede økonomiske og miljømæssige i de nordlige egne, siger Canadas miljøminister, Jim Prentice, til sermitsiaq.ag. Han deltog i mødet i Ilulissat.

– Canada vil fortsat presse på for, at de individuelle lande handler nationalt, og at de samarbejder internationalt. Men det vil altså være op til individuelle stater, siger han.

Slutdokumentet fra mødet anerkender da også, at det er nødvendigt for de arktiske lande at indføre national lovgivning, der beskytter havmiljøet. Dokumentet opfordrer ligeledes landene til at ratificere relevante internationale aftaler “uden forsinkelse”, og dokumentet understreger da også, at det er nødvendigt at indføre obligatoriske krav.

Men mødet nåede altså ikke frem til at opstille nogle sådanne obligatoriske krav. Der var alene tale om gode hensigter – ingen bindende krav internationalt og landene imellem.

Grønlandsk enegang

Dette er centralt i debatten om olieefterforskningsaktiviteterne i Grønland denne sommer. Grønland ser nemlig ud til at vælge en anden vej end mange andre arktiske lande.

Efter oliekatastrofen i den Mexicanske Golf har Norge nemlig forbudt tilladelser til nye boringer ved øgrupperne Lofoten og Vesterålen. I USA har præsident Obama for længst udstedt et stop for efterforskningsboringer i et halvt år i farvandene ved Alaska. Canadas regering vil granske kommende tilladelser til boringer indtil 2014.

Men i Grønland ligger Cairn Energys fartøjer og helikoptere klar til at gå i gang med efterforskningsboringer efter olie, når Naalakkersuisut – som forventeligt – giver tilladelse i løbet af kort tid.

Dermed ser det ud til, at Grønland vælger en mindre forsigtig tilgang end nabolandene i Arktis.

– Hvad mener den canadiske miljøminister om det?

– Det er en beslutning, som Grønlands skal tage. Det respekterer vi. Grønland har været meget åbne overfor at samarbejde med os omkring vores bekymringer. Og Grønland vil dele informationer om boringerne med os, og vi vil deltage med canadiske repræsentanter i inspektionerne af boreriggene. I sidste ende kommer sikkerheden for miljøet i høj grad til at afhænge af den faktiske overvågning på selve riggene. Og her vil Canada tage skridt til at hjælpe og deltage i inspektionerne, siger Jim Prentice.

Nye miljøkrav til krydstogtskibe kan være på vej

juni 11, 2010

(original-versionen af denne artikel skrev jeg til den grønlandske avis Sermitsiaq.)

Den danske miljøminister forudser øgede krav til krydstogtskibe i arktiske farvande. Foto: Steffen Fog

Bedre behandling af spilde- og ballastvand, krav til at følge bestemte ruter er blandt ønskerne fra den danske regering til miljøkrav til krydstogtskibe.

Af Steffen Fog

Torsdag den 10. juni sluttede mødet i Ilulissat for miljøministerene fra de arktiske lande, Grønland, Danmark, Canada, Finland, Sverige, Norge og USA. Ministerene diskuterede på mødet, hvordan de arktiske lande kan samarbejde om at beskytte det meget følsomme havmiljø i Arktis.

Havmiljøet i Arktisk er nemlig mere og mere truet i takt med at drivhuseffekten og den globale opvarmning smelter isen og åbner op for nye skibsruter og øget krydstogtturisme.

Og netop krydstogtskibe er et af de områder, den danske miljøminister godt kan forestille sig bliver reguleret strammere fremover.

– Det her møde åbner op for, at vi i fællesskab de arktiske lande kan hjælpe hinanden med miljøproblemerne i Arktis. Hvad vil man for eksempel gøre i forhold til skibsfart, og hvordan vil man sikre, at man i det enkelte lande handler i forhold til for eksempel krydstogtskibe. For eksempel laver retningslinjer omkring, hvordan de skal agere i de arktiske farvande, siger miljøminister Karen Ellemann til Sermitsiaq.ag.

– Man kunne for eksempel godt forestille sig, at der vil komme krav til, hvor krydstogtskibene må sejle, at de skal følge bestemte sejlruter. Og at man opretter specifikke områder, hvor de slet ikke må komme. En anden ting kunne være krav til, hvordan de behandler deres spildevand og ballastvand. Kan man bare lukke det ud eller skal det renses?

Endelig peger hun også på, at der for eksempel kan blive stillet krav om, at krydstogtskibene selv medbringer flydespærrere og andet oliebekæmpelsesudstyr, som kan samle olien op, hvis skibene spilder den.

Krydstogtskibe er indrettet til langfart og derfor medbringer de ofte meget store mængder olie til at drive skibet frem og lave varme og energi om bord. Og denne olie kan ved ulykker – for eksempel hvis et skib går på skær eller synker – blive lukket ud i det arktiske miljø.

Miljøminister Karen Ellemann vil i den sammenhæng også gerne arbejde for, at de arktiske lande får opdateret søkortene for deres respektive farvande, så man undgår miljøkatastrofer, fordi skibene for eksempel sejler på skær.

Canadisk minister enig

Også den canadiske miljøminister ønsker sig øget regulering af krydstogtskibene i hele Arktis.

– Vi er ret bekymrede omkring krydstogtskibe i arktiske farvande. Vi har allerede reguleringer af krydstogtskibe i de arktiske farvande omkring Canada, fx imod at de udleder spildevand og ballastvand i havet, og vi synes, at Grønland skulle have nogle lignende reguleringer, siger Jim Prentice, miljøminister i Canada til Sermitsiaq.ag.

ICC: Udvandet udbytte af miljøministermøde

juni 11, 2010

(original-versionen af denne artikel skrev jeg til den grønlandske avis Sermitsiaq.)

Aqqaluk Lynge og den danske miljøminister Karen Ellemann er glade for at møde hinanden og udveksle synspunkter trods uenighed (foto: Steffen Fog)

De arktiske miljøministre holder i disse dage møde i Ilulissat om samarbejde for at beskytte havmiljøet i Arktisk. Aqqaluk Lynge ICC-formand i Grønland, forventer sig ikke meget af mødet.

Af Steffen Fog

Miljøministrene fra de arktiske lande er i øjeblikket samlet i Ilulissat for at enes om, hvordan man kan beskytte miljøet – især havmiljøet – i Arktis bedre, efterhånden som klimaforandringerne åbner op for øget industrialisering i Arktis, øget skibstrafik, olieefterforskning og udvinding af råstoffer i øvrigt.

I luften over Hotel Arctic, hvor mødet holdes, flyver de to helikoptere som Cairn Energy har hyret for at hjælpe selskabet i de prøveboringer ud for for Grønland, som selskabet håber at få tilladelse til at foretage denne sommer. Helikopterne minder således på nærmest symbolsk niveau om, at truslerne fra fx olieindustrien rykker nærmere Grønland.

Netop beskyttelse af miljø og natur fra olieulykker var et område Aqqaluk Lynge ICC-formand i Grønland havde håbet mødet kunne skabe større tryghed omkring

– Men jeg forventer en ret udvandet slutdokument fra mødet, siger han til Sermitsiaq.

Grønlandsk enegang
– Grønland går enegang og ser ud til at give tilladelse til prøveboringerne. Alle andre venter på grund af oliekatastrofen i den Mexicanske Golf. Obama har sagt, at man vil udskyde nye boringer i Arktis. Norge maner til forsigtighed omkring Lofoten, Canada er også forsigtig. Det er ikke godt for Grønland, hvis man går enegang. Vi bør rette os efter den internationale forsigtighed, siger Aqqaluk Lynge.

– Vi har ikke noget imod olieproduktion på land, men hvorfor i havet i Arktis? Det er vores vigtigste naturressource, og det arktiske havmiljø er ekstremt følsomt, siger Aqqaluk Lynge og peger ud mod mundingen af Ilulissat Isfjord og Isfjeldsbanken, hvor isfjeldene danner en kridhvid baggrund til den lidt regntunge himmel.

– Se derude. Dér, på havet, foregår det fiskeri, som Grønland lever af og er afhængig af. Fiskeriet er vores vigtigste erhverv. Hvis der sker en olieulykke, så går det ud over vores indtjening, siger han.

Ikke åben proces
Han fortæller at da ICC sendte sit høringssvar ind vedr. Cairn Energys bebudede olieefterforskningen denne sommer, mindede ICC om, at høringsprocessen efter deres mening ikke har fulgt de standarder, den burde.

– Det har ikke været en tilstrækkelig åben og fri demokratisk proces. Og det er gået for hurtigt. Vi mener, at det er nødvendigt med et pusterum med katastrofen i den Mexicanske Golf in mente. Vi skal træde meget varsomt nu, siger han

Ove Karl Berthelsen er dog ikke enig:

– ICC har været involveret og inviteret ind i processen hele vejen. Om det kan gøres bedre er en individuel vurdering. Vi har inviteret interne interessenter ind i processen, holdt borgermøder, lavet de nødvendige VVM-vurderinger som er blevet lagt offentligt frem. Jeg ved snart ikke, hvor vi kan gøre det bedre. Vi vil selvfølgelig gerne lære nyt, hvis vi har været for strikse og lukkede.

Den danske miljøminister, der er vært for mødet, vil ikke udtale sig kategorisk for eller imod den kommende olieefterforskning i Grønland

– Det ville ikke være korrekt af mig som dansk miljøminister at blande mig i et ressortområde, som ifølge selvstyreaftalen er grønlandsk.

Hun mener dog på et generelt niveau godt, at man kan fortsætte olieproduktion i Arktis.

– Hvis det foregår efter høje sikkerhedsforskrifter. Norge, Canada og andre arktiske nationer har jo heller ikke helt stoppet deres olieproduktion, trods katastrofen i den Mexicanske Golf, siger hun til Sermitsiaq

Grønlandshval på naturhistorisk museum

maj 20, 2010

(original-versionen af denne artikel skrev jeg til den grønlandske avis Sermitsiaq.)

Statens Naturhistoriske Museum i København har fået skelettet, samtlige over 300 barderne og hjertet fra den senest nedlagte grønlandshval, som blev skudt i Diskobugten i forrige weekend.

Af Steffen Fog

Da fangere i forrige weekend skød en grønlandshval i Diskobugten nord for Ilulissat og flænsede den ved Oqaatsut meldte der sig en helt ny aftager. Nemlig Statens Naturhistoriske Museum. Museet har skaffet sig skelet, barder og hjerte fra hvalen, mens kødet og mattak er blevet solgt i Uummaannaq og Ilulissat.

Grønlandshvalerne har været fredet i Grønland siden 1938 og fangsten blev først genoptaget sidste år. Derfor er de seneste fangster i Diskobugten en sjælden chance for Statens Naturhistoriske Museum for at skaffe sig et skelet, fortæller udstillingschefen fra museet, Hanne Strager.

Meget sjælden
Da Sermitsiaq var til stede på kajen i Ilulissat, hvor de dele museet havde købt blev lastet i en 40 fods container, opførte Hanne Strager en lille glædesdans over den sjældne fangst, museet nu har fået adgang til at udstille.

Grønlandshvalen har et sted imellem 300 og 400 barder. Foto: Steffen Fog.

– Det er virkeligt dejligt at have fået fat i det her. Museet har ganske vist allerede et skelet af grønlandshval, men for det første er det ikke komplet, for det andet er det fra 1830’erne. Det her er en sjælden mulighed mulighed, eftersom der i dag er en meget begrænset jagt på grønlandshval, fortæller Hanne Strager.

– Og nu må vi se, hvor længe fangsten fortsætter fremover. Jeg hører, at der ikke er så stort salg i kødet, så det kan jo være at fangsten stopper igen. Vi skyndte os at slå til, da vi hørte om den her fangst. Jeg var i forvejen i Qeqertarsuaq på Arktisk Station, og da jeg hørte om, at man planlagde denne fangst, kontaktede jeg fangerne, og vi fik et samarbejde i gang, fortæller hun.

Hun understreger, at museet kun ville have dele fra en grønlandshval, der alligevel blev skudt. Museet vil således ikke være medvirkende til, at hvalen blev fanget alene for museets skyld.

Hanne Strager fortæller, at hun også hørte om fangsten af de to grønlandshvaler ved Aasiaat i april, men her kom samarbejdet for sent i gang. Blandt andet blev dele af hvalernes knogler savet over med motorsav, hvilket gør dem uegnede til udstillingsbrug. Ved den seneste fangst vidste fangerne før flænsningen, at museet var interesseret, og at de derfor skulle passe på knogler og barder. Museet betaler for delene fra hvalen og for det arbejde, fangerne har med at gøre den klar til transport.

Heldigt museum
Hanne Strager fortæller videre, at Statens Naturhistoriske museum nu bliver et af ganske få i verden, der har sådan et skelet. Kun en håndfuld museer i verden har et sådan skelet, og flere af dem er over hundrede år gamle. Museet har nemmere adgang til andre hvalskeletter, fra fx vågehval og finhval, men skeletter fra grønlandshval er en sjældenhed.

En grønlandshval, der blev skudt i Diskobugten i sidste uge, skal nu på det nye Naturhistoriske Museum i København. Foto: Steffen Fog.

– Jeg tror, de har nogle få på museer i Nordamerika, som stammer fra fangsten i Alaska, og så har de vist et i Paris og måske et i London. Men de er fra 1800-tallet. Så det er virkeligt godt, at vi får det her skelet. Vi føler os meget heldige, siger hun og smiler stort og skæver glad til lastningen af den sjældne last.

Museet vil modtage containeren med hvalens rå knogler om et par uger, og så går det store arbejde i gang med at rense knoglerne for spæk og kød. Det sker bl.a. igennem en rådne-proces, hvor knogler sænkes ned i 37 grader varmt vand i flere uger, hvorved mikroorganismer renser knoglerne. Derefter skal skelettet konserveres og gøres klar til udstilling.

Ikke kun udstilling
Men der skal også tages prøver af knoglerne og af barderne. For formålet med at erhverve hvalen er ikke kun at få den udstillet. Det er i høj grad også af hensyn til forskningen og opbygning af viden om dyrelivet. For eksempel kan der foretages sammenlignelige målinger på dette skelet, og det skelet museet allerede har. Prøverne kan vise, om der er forskelle i fx indholdet af tungmetaller, miljøfremmede stoffer mv. i de to hvaler.

Dernæst kan skelettet indgå i museets samling og dermed bruges til studier i mange mange år fremover, fortæller Hanne Strager.

– Alle de ting, der findes på et naturhistorisk museum udgør en bank af information. Der ligger megen viden gemt i sådan et skelet. Vi ved ikke præcis, hvilken viden vi har brug for om fem eller 10 år, men tingene rummer den viden, siger Hanne Strager.

Hanne Strager selv og to andre medarbejder fra Statens Naturhistoriske Museum har været til stede ved flænsningen af hvalen og ved lastningen af skelettet, barderne og hjertet for at se til, at alting gik rigtigt til.

Det var et stort arbejde for museets medarbejder og sjakket på kajen i Ilulissat at laste containerne. Primært fordi knoglerne og de over 300 barder, der hver især er 2-3 meter lange, vejer godt til og derfor var svære at få ind i containerne.

Grønlandshvalen bliver hovedattraktion i nyt museum
Grønlandshvalen vil blive hovedattraktion i den store hvalsal eller i Grønlands-salen i det nye naturhistoriske museum i København, som man regner med står færdigt i 2014, når zoologisk, geologisk og botanisk museum lægges sammen i en ny bygning i botanisk have.

Indtil den nye bygning til det nye naturhistoriske museum står klar, vil hvalen blive udstillet midlertidigt, lover Hanne Strager.

Den femte grønlandshval
En af fangerne, der var med til at fange den hval, som Statens Naturhistoriske Museum nu har fået fat i, har også været med til at fange fire andre grønlandshvaler.

– Jeg har været med til at skyde to sidste år og tre i år. De er svære at nedlægge, for de er længe om at dø, fortæller Aqqaluk Otto Mathiesen, som er fanger fra Ilulissat, og som var med til at fange hvalen.

Han fortæller, at hvalen blev harpuneret fem gange fra to forskellige kuttere, før den omkom, og at det tog den omkring to timer at dø. Det er hurtigt for en grønlandshval, siger han.

– Det er også et stort arbejde at flænse dem, fordi de er så tunge, og det er svært at vende dem. Der er meget spæk på dem. Det smager godt, fordi det ikke smager så meget af spæk. Men det er svært at sælge, så det meste spæk bliver smidt i havet, siger Aqqaluk Otto Mathiesen

.

LINK
Se film om lastningen af hvalen på kajen i Ilulissat, interview med Hanne Strager, udstillingschef på Statens Naturhistoriske Museum.

LINK
Se film her med interview med fangeren Aqqaluk Otto Mathiesen, der deltog i fangsten af hvalen.

Grønlandshval på vej til Danmark

maj 20, 2010

I maj 2010 blev der nedlagt en grønlandshval i Diskobugten, Grønland. Se hvalen her og hør udstillingschef Hanne Strager fra Statens Naturhistoriske Museum fortælle om fangsten og om, hvordan man har sikret hvalen til udstillingen.

(TV-indslag, Sermitsiaq TV, maj 2010. Filmet, redigeret og speaket af Steffen Fog)

Læs en længere artikel om hvalen og dens vej til Statens Naturhistoriske Museum her.

Interview med grønlandsk fanger om fangst af grønlandshval

maj 20, 2010

I maj 2010 var fanger Aqqaluk Otto Mathiesen med til at nedlægge en grønlandshval i Diskobugten, Grønland. Se her interview med ham om fangsten

(TV-indslag, Sermitsiaq TV, maj 2010. Filmet, redigeret og speaket af Steffen Fog)

Læs en længere artikel om hvalen og dens vej til Statens Naturhistoriske Museum her.

Telemedicin vil grundlæggende forandre sundhedsvæsenet

maj 15, 2010

(original-versionen af denne artikel skrev jeg til Lægemagasinet)

Klaus Phanareth. Foto: Steffen Fog

Telemedicin er ikke blot endnu et klinisk redskab – telemedicin har potentiale til at forandre hele sundhedsvæsenet. Derfor sætter magasinet Hospital Health Care fremover mere fokus på telemedicin. Formanden for Danske Selskab for Klinisk Telemedicin forklarer her om baggrunden.

Af Steffen Fog

“Vi er i gang med at lave den tredje sektor i sundhedsvæsenet. For telemedicin er ikke bare et nyt redskab, det er en ny sektor – eller måske mere præcist: Telemedicin har potentiale til at integrere primær og sekundær sektor i det danske sundhedsvæsen og fusionere dem i en enhed.”

Sådan siger Klaus Phanareth, der er formand for Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin og desuden overlæge og leder af den nye Telemedicinske Forskningsenhed på Frederiksberg Hospital.

“Telemedicin er ikke bare en ny teknologi eller et nyt redskab. Det er en ny måde at tænke sundhedsvæsen på. Telemedicin kan fundamentalt ændre den traditionelle måde, vi tænker sundhedsvæsen og klinisk behandling af patienter på. Brugen af telemedicin og behandling af patienter ved hjælp af telemedicinske metoder kræver nye og helt anderledes måder at organisere sig selv og arbejdet på,” siger han videre.

Yderligere har telemedicin et enormt potentiale til arbejds-aflastning og ressourcebeparelse, fortsætter han.

Telemedicin fjerner rutinearbejdet
“Indfører man telemedicin bredt, vil det formodentligt kunne løfte 60-70 procent af patientbyrden væk fra hospitalsvæsenet – det vil sige spare totredjedele af alle de hospitalsindlæggelser, som vi har i dag,” siger Klaus Phanareth.

Klaus Phanareth med det telemedicinske udstyr, som bruges i forbindelse med "Det Virtuelle Hospital”. Foto: Steffen Fog.

“Det lyder jo som en fantastisk udmelding, men det er ikke desto mindre realistisk, hvis vi anvender selv simpel telemedicin til at understøtte patienterne i eget hjem, styrker de praktiserende lægers arbejde gennem en telemedicinsk specialist-support og tilfører hjemmeplejen øgede kompetencer ved brug af telemedicinsk supervision og support i den daglige patientkontakt. Gennem et telemedicinsk tværsektorielt samarbejde kan de praktiserende læger, sundhedscentrene og de kommunale hjemmeplejeordninger i samarbejde med hospitalsspecialisterne løse problemstillinger i primærsektoren, som ellers ikke tidligere har kunnet løses her,” siger han og tilføjer, at det især er indenfor kronikergruppen at telemedicin har sit store potentiale: at holde patienterne hjemme, forhindre genindlæggelser og endda gennemføre hospitalslignende behandlinger ude i patienternes eget hjem (”udlæggelser”).

Udleves blot noget af dette potentiale, kan hospitalerne i endnu højere grad end i dag koncentrere sig om de vigtigste opgaver, nemlig at behandle de kritisk syge patienter og problempatienterne, dem man ikke umiddelbart kan finde ud af hvad fejler, tilføjer han.

”Telemedicin har således evnen til at løfte de ukomplicerede opgaver, rutineopgaverne væk fra det kliniske miljø på hospitalerne. Det, som ofte kvæler klinikken og tapper kræfterne, er, at man bliver ædt op af rutine opgaver. Kræfter, som ellers skulle skabe udvikling og fremdrift i det kliniske miljø. For eksempel patienter, der fejler banale ting, tapper kræfterne. En lungebetændelse, for eksempel, er banal, men kræver alligevel store behandlerressourcer, sygeplejersker, læger, sengepladser osv.,” siger Klaus Phanareth.

To sektorer bliver til én
Han mener dertil, at det først er med telemedicins indførelse, at man for alvor kan begynde at arbejde seriøst med de tværgående patientforløb og forløbsprogrammer, fordi telemedicinen nedbryder barriererne mellem sektorerne både teknologisk og organisatorisk. Sådan at behandlingen hænger sammen, uanset hvor patient befinder sig rent organisatorisk.

Telemedicin kan forbedre integrationen af patientoplysninger og skabe synlighed på tværs af de forskellige sektorer i det danske sundhedsvæsen, påpeger han. Information om den enkelte patient, sundhedsfaglig viden og generel kommunikation kan med telemedicin flyde bedre, mere frit og effektivt mellem hospital og kommune, og det kan eliminere nogle af de uheldige effekter sektoropdelingen har. Patientoplysninger, behandlingsforløb og opdaterede planer vil frit kunne tilgås af behandlere i de forskellige sektorer, og man promoverer den horisontale tænkning frem for den konventionelle vertikale struktur, mener han.

Telemedicinske ydelser er båret af it, og har derfor potentiale til at være både afstands-, tids- og rumuafhængigt. Det giver samtidig mulighed for at nytænke organiseringen og strukturen af sundhedsvæsenet. Den vertikale sammensætning af sundhedsydelserne kan ændres hen imod en mere horisontal struktur, både internt i sektorerne og mellem de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet, mener Klaus Phanareth.

Omlæg sygehusbyggerierne
De meget store potentialer til at spare patientbelastningen på hospitalerne betyder, at de nuværende planer for sygehusbyggeri meget vel kan være forældet om få år, når telemedicin for alvor er indført, mener Klaus Phanareth.

“Lige nu er man ved at planlægge kæmpe enheder, som skal være vores sygehuse fremover. Men man mangler at tage højde for: hvad nu hvis den her udvikling bliver en realitet? Hvad nu hvis it og telemedicin bliver en del af fremtiden? Så behøver vi jo ikke de her store bygninger. De kan meget vel være fejldimensioneret,” mener Klaus Phanareth og tilføjer, at han allerede har kontakt til nogle af de konsulentfirmaer, som arbejder med de nye supersygehuse – for at gøre dem opmærksomme på, at telemedicin meget vel kan betyder, at sygehusene skal dimensioneres helt anderledes. Fordi sundhedsvæsenet med telemedicinen ser meget anderledes ud i fremtiden end i dag.

Giv patienten magten
Et andet vigtigt hensyn, som Klaus Phanareth ser, telemedicin kan opfylde, er det såkaldte “patient empowerment” – eller på dansk, at give patienten magten over egen sygdom og behandling, og at øge egenomsorg og eget ansvar for egen sygdom og behandling.

“Måske glemmer vi det ind imellem, men sundhedsvæsenets vigtigste ressource, er patienten selv. Det har man ikke tænkt nok på at bruge tidligere. Telemedicin er som skabt til at understøtte patienten, faktisk virker telemedicin kun sammen med den kompetente patient, som påtager sig et ansvar og tilegner sig kompetencer i forhold til egen sygdom,” siger Klaus Phanareth.

Inddragelsen af patienterne er faktisk en af udfordringerne ved at begynde at anvende telemedicin, mener Klaus Phanareth. For telemedicin stiller også nye krav til patienterne.

Når for eksempel KOL-patienter bliver i eget hjem, kræver det, at de bliver mere opmærksomme på egen sygdom, kender symptomer og behandlingsprincipper samt at de kender til den basale betjening af det telemedicinske udstyr, og at de i det hele taget er indstillet på at tage det medansvar for både behandling, målinger og opfølgning som er nødvendigt.

Det kan til gengæld blive en rigtig god sidegevinst, at patienten medinddrages og lærer at tage mere ansvar, således at det mere bliver gennem et samarbejde med lægen at situationen forbedres. Og at patienten bliver mere tilfreds med behandlingen, mener Klaus Phanareth.

Store perspektiver
Når disse udfordringer er overkommet, er potentialet og perspektiverne i telemedicin store, mener Klaus Phanareth.

“Næste skridt for at få telemedicin ud over rampen er at gå fra små projekter hist og her til store projekter på tværs af sektorerne og i stor målestol,” siger han.

“Det er på tide, at klinikerne kommer på banen og begynder at interessere sig for telemedicinen og forstår dens dybere potentiale. Man skal ikke være så fremmedgjort. Få øjnene op for mulighederne, søg uddannelse i telemedicin, kurser der forklarer, hvad telemedicin er, hvordan det bruges, hvilke specialer det kan bruges indenfor, hvordan det skal organiseres og forankres osv.,” lyder opfordringen fra Klaus Phanareth.

Følg med i de kommende numre af Hospital Health Care, hvor magasinet sætter mere fokus på telemedicin.

.

FAKTA
Åbne systemer
Klaus Phanareth understreger, at inden man investerer i telemedicin og begynder at rulle det ud bredt, er det vigtigt at få sikret sig, at it-leverandørerne leverer åbne løsninger, som kan tale sammen med systemer og løsninger fra alle andre leverandører. Altså at systemerne er helt åbne både teknisk og juridisk.
”Et af de store problemer med it i sundhedsvæsenet i dag er, at leverandørerne og underleverandørerne har klausuler på deres systemer. Derfor har sundhedsvæsenet svært ved at få systemerne til at tale sammen. For de forskellige it-leverandører har ofte eneret på de data, som netop deres system indsamler. De har mere eller mindre patent på, om man kan bruge de data, som er indsamlet med deres system. Eller på, om man må koble det sammen med et andet system. Derfor er det vigtigste, man kan gøre for at få telemedicin i brug imellem sektorer og regioner, at sikre sig, at alle de systemer, man får leveret, er åbne for alle. I dag er det tit sådan, at man ikke kan sætte en udvikling i gang, fordi et tilstødende system er underlagt et eller andet patent eller klausul. Det er svært hæmmende,” siger Klaus Phanareth.

.

FAKTA
Fælles register
Klaus Phanareth ville meget gerne have, at telemedicinske projekter blev registeret ét sted.
”På den måde behøver man kun at gå ét sted hen, for at få informationer,” siger han.

.

FAKTA
KOL, hjerteområdet og diabetes bruger telemedicin
Klaus Phanareth mener, at telemedicin har potentiale til at ændre hele den måde, man tænker sundhedsvæsen på. Telemedicin vil ændre hele den fundamentale tankegang om sundhedsvæsen og den kliniske behandling af patienter.
Foreløbig er det dog ikke alle specialer som bruger telemedicin i lige høj grad. I dag er det især behandling indenfor KOL, hjerteområdet og diabetes, at telemedicin anvendes herhjemme.

.

FAKTA
Det Virtuelle Hospital
Klaus Phanareth ikke bare bruger telemedicin i sin hverdag – han er også leder af en forskningsenhed, som undersøger evidensen af brugen af telemedicin overfor KOL-patienter, dvs. han forsøger at dokumentere, at det er mindst lige så godt at anvende telemedicin og måske endda bedre end alternative metoder. Det foregår i projektet “Det Virtuelle Hospital”, hvis vision er at erstatte hospitalets kerneydelse overfor KOL-patienterne med supporteret telemedicinsk teknologi, uafhængigt af tid, sted, rum og afstand.

Hospitalets kerneydelse til de indlagte patienter foregår ved stuegangen, hvor patienterne undersøges og vurderes af lægerne, og hvor der foretages målinger af blodtryk, puls, temperatur, ilt-indhold i blodet, lungefunktion mv. På basis af disse daglige målinger og undersøgelser vurderes patientens tilstand og – forhåbentlig – forbedring. Der justeres i medicinering og eventuelle nødvendige tiltag foretages.

Denne ydelse kan lige så godt foretages med telemedicin, er projektets udgangspunkt.

Målet er via telemedicin at gøre det muligt, at KOL-patienter bliver indlagt i eget hjem i stedet for på sygehuset og den nødvendige overvågning af deres tilstand sker via telemedicinsk udstyr.

På baggrund af samtalen og de målte data kan behandleren danne sig et indtryk at patientens status og planlægge det videre forløb og justere medicinen.

Dernæst er det som sagt en del af projektet at påvise evidens for, at denne måde at overvåge, behandle og følge op på KOL-patienterne er mindst lige så god og sikker, som de tidligere måder at behandle KOL-patienter på. Og at det i hvert fald ikke er farligere.

Dertil er der tilknyttet flere ph.d. studerende, der skal afdække patienternes kognitive funktioner i forhold til Det Virtuelle Hospital og deres mestringsstrategier ved den telemedicinske løsning.

.

FAKTA
Enormt besparelsespotentiale
Besparelsespotentialet er enormt, når man begynder at anvende telemedicin. Bare indenfor KOL-gruppen kan man i Danmarks spare næsten 400 mio. kroner årligt, påpeger Klaus Phanareth på baggrund af sine erfaringer fra ”Det Virtuelle Hospital”, hvor KOL-patienter bliver i eget hjem. Tallet er dog behæftet med en del usikkerhed.

.

FAKTA
Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin
Selskabet blev stiftet 25. juni, 2003 i København, og har som formål på et videnskabeligt grundlag, at fremme viden om og forståelse for anvendelse af telemedicinske værktøjer i den kliniske diagnosticering, monitorering og behandling af patienter uafhængigt af patientens opholdssted. Dvs. at udbrede kendskabet til den telemedicinske ideologi (tankegang) med de muligheder for nytænkning af sundhedsydelser, som telemedicin har potentiale for. Selskabet vil arbejde for at telemedicin bliver en fuldt integreret del af det danske sundhedsvæsen og for, at telemedicin bliver opfattet som ligeværdig og fuldgyldigt redskab på linje med traditionelle kliniske ydelser.

Selskabet har desuden som formål, at efteruddannelse og videreuddannelse af læger og andet sundhedspersonale vha. telemedicinske værktøjer som f.eks. robotkirurgi og simulatorer, videokonferencer (tele-learning) mm. bliver udbredt.

Kilde: Selskabets hjemmeside http://www.dskt.dk og Klaus Phanareth.

.

FAKTA
Svær definition
Telemedicin er efterhånden et meget bredt begreb, og der er ikke helt enighed om, hvad det dækker. WHO forsøgte sig i 1997 med denne definition:

“The delivery of healthcare services, where distance is a critical factor, by healthcare professionals using information and communication technologies for the exchange of valid information and diagnosis, treatment and prevention of diseases and injuries, research and evaluation, and for the continuing education of health-care providers, all in the interest of advancing health and communities.”

Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin har i 2004 defineret begrebet kort således:

“Digitalt understøttede sundhedsfaglige ydelser over afstand.”

I den senere tid er det, man tidligere forstod som telemedicin, i sundhedsvæsenet også begyndt at blive omtalt som “Arbejdskraftbesparende teknologi”.

Naviair og DMI holder øje med askeskyen

april 18, 2010

(original-versionen af denne artikel skrev jeg til den grønlandske avis AG/Grønlandsposten.)

Naviair i Kangerlussuaq følger nøje med i, om askeskyen fra Island kommer ind i Grønlands luftrum. Foto: Steffen Fog.

Naviair og DMI Nord i Kangerlussuaq står klar, hvis vinden vender og asken fra vulkanen på Island begynder at bevæge sig ind i Grønlands luftrum.

Af Steffen Fog

Carsten Damberg, daglig leder af DMI Nord i Kangerlussuaq, der står for at lave vejrudsigter til luftfarten i Grønland, holder et vågent øje med skærmbilledet, der viser askeskyens udbredelse over den nordlige halvkugle.

– Hvis vinden vender, og skyen begynder at bevæge sig mod vest, i stedet for som hidtil mod øst, vil den hurtigt kunne nå Grønlands østkyst og dermed grønlandsk luftrum. Der er ikke noget, der tyder på, at det vil ske foreløbig, men hvis det sker, bliver vi centrum for at udsende advarsler til luftfarten, siger Carsten Damberg.

– Det er aldrig ‘another day at the office’ når man har sådan et vulkanudbrud. Jeg kan ikke huske, at der har været et vulkanudbrud så tæt på Grønland. Det er klart, at der er en rød lampe, der lyser nu, for det er potentielt meget farligt for flyene, siger Carsten Damberg.

Fortsat lukket luftrum

Prognoserne for askeskyens udbredelse og position laves 18 timer ud i fremtiden, fortæller Carsten Damberg, og i dem er der fortsat ikke den store optimisme mht. dansk luftrum at spore. Dog bevæger skyen sig stadig længere vest på, og håbet er, at det til sidst vil have passeret dansk luftrum, og dermed kan flyvningerne til Grønland genoptages. Forudsat at der ikke kommer mere ny aske ud af vulkanen på Island.

– I øjeblikket videregiver vi selvfølgelig oplysningerne om askeskyen til alle fly, som påtænker at flyve over Grønland mod Europa, siger Carsten Damberg.

Flyvesikringstjenesten i Grønland, Naviair, der også har til huse i Kangerlussuaq, er ansvarlig for rådgivning og informationstjeneste til alle flyvninger over Grønland op til 19.500 fod. Hos Naviair følger man også nøje skyens udbredelse og retning.

Carsten Damberg, daglig leder af DMI i Kangerlussuaq, følger nøje med på skærmen, der viser askeskyens udbredelse over den nordlige halvkugle. Foto: Steffen Fog.

– Skulle skyen nærme sig Grønland, vil vi selvfølgelig sammen med vejrtjenesterne og vores søsterorganisationer i Island og Canada vurdere, om det grønlandske luftrum skal lukkes. Der er foreløbig ikke noget der tyder på, at vinden vil skifte og dermed bringe aske til Grønland, men skulle vinden slå om og blive østlig, kan skyen hurtigt ramme Grønlands østkyst. Det er selvfølgelig noget, vi hele tiden holder øje med, siger chefen for Naviair i Grønland, Henrik Holm.

Naviair har foreløbig lukket det danske luftrum indtil kl. 10.00 søndag formiddag vestgrønlandsk tid, og derfor har Air Greenland meddelt at al flyvning mellem Danmark og Grønland er indstillet indtil minimum tirsdag.

Kangerlussuaq ligger øde

april 17, 2010

(original-versionen af denne artikel skrev jeg til den grønlandske avis Sermitsiaq.)

Lufthavnen i Kangerlussuaq er usædvanlig stille i denne tid, hvor askeskyen fra Island afholder flyvninger fra Danmark i at nå Grønland..

Af Steffen Fog

Solen står ind af de nye store vinduer i den nye lufthavnsbygning i Kangerlussuaq og afslører den stillestående støv i luften. Der er usædvanligt tomt og øde i bygningen i øjeblikket. Man bemærker en helt anden akustik nu, hvor bygningen ikke, som normalt, genlyder af trin, stemmer og glædesudbrud, når familie og venner genser hinanden, når flyafgangen annonceres over højtaleren og så videre.

Alt dette er nu erstattet af en tom terminal, den eneste trafik består i slukørede menneskers stadige vandren frem og tilbage mellem cafeteriet og Air Greenlands skranke, hvor de forsøger at opspore godt nyt.

Luftrum lukket indtil i nat

Men der er ikke meget godt nyt. Seneste nyt er, at Naviair, flyvesikringstjenesten i Danmark, har lukket det danske luftrum foreløbig indtil kl. 0400 søndag morgen, vestgrønlandsk tid og dermed er al flyvning mellem Grønland og Danmark fortsat indstillet. Dermed er også trafikken mellem Kangerlussuaq og kysten indstillet, fordi Air Greenland ikke vil flyve med halvtomme fly. Kun en enkelt fragtflyver afgik lørdag formiddag fra Kangerlussuaq til Nuuk.

Terminalen i Kangerlussuaq ligger i øjeblikket øde, fordi askeskyen fra vulkanen på Island forhindrer flyvninger mellem Danmark og Grønland. Foto: Steffen Fog.

– Vi er nødt til at følge de internationale prognoser, og de siger altså, at vi er nødt til at lukke luftrummet over Danmark foreløbig indtil i morgen tidlig. Heldigvis er luftrummet jo åbent over Grønland og mellem for eksempel Grønland og USA, men lukningen i Danmark betyder altså, at man ikke kan flyve mellem Danmark og Grønland, siger Jan Eliassen, pressevagt hos Naviair.

De ventende passagerer i Grønland må, trods åbent luftrum over Grønland, altså vente på, at det danske luftrum genåbnes. Og selv da er der en risiko. For selv hvis askeskyen forlader atmosfæren over Danmark, er der risiko for, at flyvninger mellem Danmark og Grønland fortsat vil være suspenderet.

– Hvis det danske luftrum åbner, men der fortsat er lukket i de luftrum, flyveren til Grønland skal passerer, ja, så kommer der fortsat ikke fly fra Danmark til Grønland, forklarer Jan Eliassen.

Lukket og slukket

Også i turistbranchen oplever man stilstanden i luftrummet. Udflugter er ramt, souvenir-butikkerne er lukket, cafeteriet i lufthavnen langer færrer tallerkner over disken, sikkerhedskontrollen og tax-free-butikken er lukket osv.

Ifølge det berømte skilt i Kangerlussuaq tager det kun 4 timer og 15 minutter at komme til København. Men i øjeblikket er det uvist, hvor lang tid det vil tage de mange strandede passagerer i Grønland at nå frem. Foto: Steffen Fog.

– Her er stille. Det er som om, det er onsdag flere dage i træk (onsdag er den dag, hvor der normalt ikke kommer fly fra Danmark, red.). Vi har mistet mange kunder, som skulle være kommet fra Danmark. Men vi har også fået en del, som skulle have været afsted, siger Pia Olesen fra receptionen på Hotel Kangerlussuaq.

I Kangerlussuaq, hvor Sermitsiaq har været til stede siden torsdag middag, går de ventende passagerer rundt afventende. De fleste skulle have været i Danmark nu, men en del skulle i stedet have været ude på Kysten. I løbet af fredagen skiftede de flestes humør og indstilling fra frustration og hos nogle en vred indstilling til omstændighederne til nu en afventende, resignerende holdning. De fleste om ikke accepterer tingenes tilstand, så affinder de sig med dem og udnytter den uventede fritid til at nyde den bragende sol enten på terrassen eller på en tur i fjeldet.