Hop til indhold

Eksempler på udsendelsen “Bornholm Knokler”

januar 9, 2015

Jeg virker som programvært og tilrettelægger af programmet “Bornholm Knokler” på TV 2/Bornholm.

Se et udvalg af udsendelserne her:

Bornholm Knokler – entreprenør:

Entreprenør - Bornholm Knokler

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

.
Bornholm Knokler – helikopterpilot:

Helikopterpilot - Bornholm Knokler

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

.
Bornholm Knokler – containerpladsmand:

Containerpladsmand - Bornholm Knokler

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

.
Bornholm Knokler – campingspladsejer:

Bornholm Knokler – campingspladsejer (sendt første gang 19. marts 2013)

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

.
Bornholm Knokler – Scweisshundefører:

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)[/

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

.
Bornholm Knokler – Nexø Redningsstation:

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

.
Bornholm Knokler – autoophugger:

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

.
Bornholm Knokler – skorstensfejer:

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

.
Bornholm Knokler – lufthavnsmedarbejder:

Lufthavnsmedarbejder - Bornholms Lufthavn

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

.
Bornholm Knokler – skoventreprenør:

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

.
Se alle udsendelserne i serien her (scroll helt ned for at se de udsendelser, hvor jeg er vært)

Med GPS i det grønlandske sommerfjeld

februar 24, 2012

(Original-versionen af denne artikel skrev jeg til magasinet greenland today marts 2011. Se originalen her: Original-version. og her: Original-version 2.)

Foto: Steffen Fog

Når man ligger dér på ryggen og studerer de drivende hvide skyer på den blå sommerhimmel og dufter urterne i det grønlandske fjeld oplever man, hvor herlig sommeren i fjeldet er, både fysisk og mentalt. På de seneste ture har jeg ofte taget en ny ven med i hånden: Min GPS.

Tekst og foto Steffen Fog

En håndholdt GPS er smart. Den forbedrer min sikkerhed og gør mine oplevelser bedre. Særligt når man udnytter, at mange af de lidt dyrere modeller kan kommunikere med computeren derhjemme. Det gør planlægningen, selve turen og bearbejdelsen bagefter sjovere.
Planlægning
Der findes mange gode programmer, f.eks. BaseCamp til Garmin GPS’er. Her kan man »tegne« en rute på landkortet, inden man drager af sted, og lægge over på den håndholdte GPS.
Eller man kan bruge et sæt af geografiske koordinater fra en ven, der tidligere har gået turen, eller udveksle koordinater på bestemte udsigtspunkter.
Undervejs
Den funktion, jeg bruger mest, er at indstille GPS’en til at gemme information om, hvor jeg har været. Når jeg holder pause eller slår teltet op, kan jeg se ruten på det digitale kort i GPS’ens display, og har hele ruten med hjem igen.
En anden nyttig funktion er muligheden for at finde et flot vandfald eller en god lejrplads igen, man har besøgt tidligere.

Foto: Steffen Fog

Hjemme igen
Noget af det, der har gjort GPS’en nyttig på vandretur, er dens evne til at gemme data om, hvor jeg har været. Det kommer mig til gavn, når jeg når hjem igen. Så overfører jeg GPS’ens data til computeren og genoplever turen. Man kommer pludselig i tanke om en masse små detaljer og oplevelser fra turen. »Nå, ja, prøv at se her: Det var jo dér, vi fangede fisk. Eller se her, den top dér, hold op, hvor var udsigten god!«
Tips og teknik
Der findes mange gode GPS’er, men for at kunne udnytte de funktioner denne artikel handler om, er det nødvendigt med en GPS, der kan kobles til en computer. Desuden skal man have et program til GPS på computeren.
Del med vennerne
GPS’en giver mulighed for at dele sin ruter, fangststeder og ankerpladser med venner og familie. Via standard filformatet GPX kan man overføre geodata mellem GPS’er, computere og andre elektroniske enheder til kort og navigation.

Hvordan går man på jagt?

oktober 22, 2011

Hvordan går man på jagt? (TV 2/Bornholm, 22. oktober 2011. Filmet, redigeret og speaket af Steffen Fog).

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

Ingen rejsetidsgaranti på BornholmerFærgen og Bornholmerbussen

september 12, 2011

Ingen rejsetidsgaranti på BornholmerFærgen og Bornholmerbussen (TV 2/Bornholm, 12. september 2011. Filmet, redigeret og speaket af Steffen Fog).

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

Præcis så dygtig, som Politiet tillader

september 4, 2011

Præcis så dygtig, som Politiet tillader (TV 2/Bornholm, 4. september 2011. Filmet, redigeret og speaket af Steffen Fog).

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

Forskerne søger sortmundet tilflytter

august 22, 2011

Forskerne søger sortmundet tilflytter (TV 2/Bornholm, 22. august 2011. Filmet, redigeret og speaket af Steffen Fog).

(screendump fra http://www.tv2bornholm.dk)

Miljøet er et omsorgssvigtet barn

maj 2, 2011

(Original-versionen af denne artikel skrev jeg til AG/Grønlandsposten 12. januar 2011 (nr. 2, 2011). Se originalen her: Original-version.)

 

Den nye direktør for Anlæg og Miljø i Qaasuitsup Kommunias glæder sig over den udvikling, der er sket i Grønland de seneste 50 år. Men på et område mener han, at der er sket for lidt: Energi- og miljøområdet.

Af Steffen Fog

– Miljøområdet, energiområdet og affaldsområdet er jo reelt – i overført betydning – et omsorgssvigtet barn i Grønland i dag. Grønland har udviklet sig enormt de seneste 50 år. Vi er blevet et moderne samfund. Vi har fået et moderne sundhedsvæsen med store sygehuse, et udbygget uddannelsessystem med store skoler, lufthavne havne og veje. Men på miljøområdet er der ikke sket det store, siger Nick Nielsen.
Han har mange visioner for Qaasuitsup kommunias arbejde med miljø og energi – og for hele Grønlands miljøindsats.
– Lad mig give et eksempel på, at miljøområdet ikke har udviklet sig i samme grad som resten af samfundet. Hvis man tager til Qasigiannguit og ankommer i havnen, møder man først det moderne museum. Her er der varme, internet og alting. Går man op i byen, kommer man til et stor dagligvarebutik med alle mulige varer fra hele verden. Længere oppe ligger en moderne skole. rundt om i byen bor folk i moderne varme huse, med internet osv. Men fortsætter man, kommer man til dumpen. Her er der ikke rigtigt sket noget. Man smider stadig affald direkte i naturen, på fjeldet. Og enten brænder det ukontrolleret eller også tager vinden det og spreder det, siger han.
– Og i for eksempel Upernavik er det endnu værre. Her ligger dumpen ud til havet, så affaldet ryger også i havet.
– Og jeg har lige gået en tur ved dumpen her i Ilulissat. Det er simpelthen så grimt. Når jeg ser sådan noget, tænker jeg: Det kan vi gøre anderledes. Bedre. Det er sådan noget, der motiverer mig til mit arbejdet. Og så får jeg en masse ideer til, hvordan vi kan gøre det bedre for miljøet, siger Nick Nielsen.

Bedre affaldsbehandling
En af de ideer, Nick Nielsen har, er således, at Grønland skal ud-nytte restvarmen fra både el- produktionen og affaldsforbrænding bedre.
– Jeg har ikke opfundet noget nyt. Andre har fået de ideer. Men jeg kan indføre disse gode ideer i Grønland og tilpasse dem til grønlandske forhold. Og jeg kan gøre det på en kvalificeret måde. Det vil sige for eksempel tænke det sammen med et fjernvarme-net, siger Nick Nielsen.
Men der er mange forhindringer, som ikke alle er tekniske, siger Nick Nielsen:
– i Ilulissat har vi allerede et forbrændingsanlæg til affald. Og der er rigtig god mening i at udnytte varmen fra affaldet, for dermed kan vi nedsætte CO2-udledningen fra for eksempel olie. Men kun 30 procent af varmen fra anlægget i Ilulissat udnyttes. For prisen på denne var- me er fastlagt af selvstyret og ligger over, hvad alternative opvarmningsformer koster. Så varmen fra affaldsforbrændingen efterspørges ikke i særlig høj grad, siger Nick Nielsen.
Et andet område indenfor affaldshåndteringen, som Nick Nielsen gerne vil tage fat på, er en kortlægning af Qaasuitsup Kommunias samlede affaldsmængder og status for den nuværende håndtering af det.
– Med de data i hånden kan man lave en analyse, der kan danne grobund for en handlingsplan for, hvordan man håndterer affaldet bedst.
På samme måde ønsker han en kortlægning af energiforbruget i kommunen, hvilket på samme måde kan gøre en samlet indsats mere optimal.

Bedre udnyttelse af energien
Nick Nielsens ideer på energi- området er mange:
– i Qaanaaq har man siden 1980’erne omtrent fordoblet det opvarmede bygningsareal. Der er kommet ny skole, lager, idræts- hal mv. Men man har ikke fordoblet energiforbruget. Det er næsten ikke steget. I stedet har man bare udnyttet restvarmen fra elværket til fjernvarme, det vil sige bygningsopvarmning. Den olie, som bruges i elværket, udnyttes således meget bedre, siger Nick Nielsen.
– Hvis det kan lade sig gøre i Qaanaaq, Grønlands nordligste by med de sværeste betingelser for opvarmning, så kan det altså også lade sig gøre flere hundrede kilometer længere sydpå, siger han.

Pluk de lavthængende frugter
Han har ikke ambitioner om at lave alting om, men ønsker sig, man udnytter de lavthængende frugter først.
– Det handler om at anvende de løsninger, der ligger lige til højrebenet og udnytte de muligheder, vi allerede har: for eksempel en bedre udnyttelse af restvarme fra elværkerne og affaldsproduktionen, mener Nick Nielsen.
– I stedet for at satse på teknologier og løsninger, som ikke er færdigudviklede endnu, som for eksempel brint. Her kan vi vente til andre har fundet en god løsning, og så kopiere den, siger han.
– Det er klart, at det lyder mere sexet at tale om brint end om restvarme. Men det er de løsninger, der ligger lige til højrebenet. Og regnestykkerne viser, at det kan betale sig, siger han.
– Qaanaaq-eksemplet viser, at man kan nå langt ad den vej. Ham, der står bag projektet i Qaanaaq, vil jeg gerne møde. Han er fantastisk, siger Nick Nielsen begejstret.
Nick Nielsen fremlagde inden klimatopmødet i København i december sidste år en klimastrategi for Grønland. Her påviste
han, at Grønland alene ved at udnytte restvarmen fra el-produktion og affald kan reducere sit CO2 udledning med 4 procent. Grønlands officielle mål er en reduktion på 5 procent inden år 2020.
– Det viser, at der et stort potentiale i at udnytte de muligheder, som vi allerede har. Og så synes jeg egentligt, at 5 procents-målet er for uambitiøst, siger han.

Bid for bid
Når man står overfor store udfordringer, som at lave en omlægning af energiforsyningen eller affaldshåndteringen i Qaasuitsup Kommunia – eller at bestige verdens højeste bjerg, kan det virke uoverskueligt.
Men Nick Nielsen bruger en simpel metode til at overkomme udfordringer som disse:
– Man må bare tage det bid for bid. Det er det, jeg har lært af min ekspedition tværs over indlandsisen og mine bjergbestigninger. Man skal dele opgaven op i små bidder. og tage dem en for en.
– Da jeg som 19-årig begyndte at planlægge at gå over indlandsisen, var der mange forhindringer. Der var ikke mange, der kunne rådgive mig. Og jeg havde ingen penge som studerende. Det samme gjorde sig gældende ved bjergbestigningerne. Det var store, ja næsten uoverskuelige opgaver. Men disse projekter har lært mig at analysere opgaven, dele den op i små bidder, og så bare tage første skridt. Og derefter andet skridt. og så videre. så når man i mål, slutter Nick Nielsen.

Mini-CV:
Nick Nielsen
35 år Ugift Har to børn med sin kæreste. Diplomingeniør 2005.
Herefter ansættelser hos Nukissiorfiit, NRGi og Wessberg rådgivende ingeniørfirma.
Sideløbende hermed læst til civilingeniør på DTU, færdig- uddannet sommer 2010.
I mellemtiden og under studierne en række ekspeditioner: blandt andet over Indlandsisen, bjergbestigninger som Mount Everest.
Siden oktober 2010 direktør for Anlæg og Miljø i Qaasuitsup Kommunia.