Ilulissat Sygehus mere grønt

(original-versionen af denne artikel skrev jeg til den grønlandske avis AG/Grønlandsposten.)

Eskild Boeskov, chefdistriktslæge i Ilulissat, er initiativtager til, at sygehusene i Grønland skal spare på energien og hjælpe miljøet. Foto: Steffen Fog.

Chefdistriktslæge Eskild Boeskov er en ildsjæl, der gerne vil spare på energien og ressourcerne og gøre miljøet en tjeneste. Derfor har han taget initiativ til at få undersøgt, hvor Ilulissat Sygehus kan spare energi og ressourcer. Resten af Grønlands sygehuse skal igennem det samme senere.

Af Steffen Fog

Ilulissat Sygehus ligger smukt på et lille næs i Diskobugten med isfjelde på vandet som nærmeste nabo og med Isfjeldsbanken ikke langt fra sygehuset.

Men netop samme is er i disse år truet af den globale opvarmning, som er forårsaget af et højt energiforbrug i verden og deraf følgende udledning af drivhusgasser.

Så hvad er mere nærliggende end at forsøge at være med til begrænse udledningen af disse gasser? Nemlig ved at spare på energien og ressourcerne.

– Mange regeringsledere kommer her til Ilulissat for at se konsekvenserne af klimaforandringerne og for at holde møder om, hvad der kan gøres. Her er meget fokus på klima og energibesparelser. Så hvad er mere naturligt end at gå foran, siger Eskild Boeskov, der er chefdistriktslæge på Ilulissat Sygehus og initiativtager til, at sygehuset skal have undersøgt, hvordan det kan spare på energien og andre ressourcer.

– Jeg kontaktede sundhedsledelsen, og de var med på ideen og nu skal Ilulissat Sygehus, Aasiaat Sygehus og Narsaq Sygehus som de første forsøgssygehuse undersøges fra top til bund, så man kan finde ud af, hvor der kan spares, siger Eskild Boeskov.

Ilulissat Sygehus er derfor nu blevet gennemgået af arktitekter og energikonsulenter for at finde steder, hvor der kan spares på energien – fx el og varme – samt på andre ressourcer som fx vand og benzin. Den endelige rapport og det endelige sparekatalog, hvor spareforslagene er prioriterede efter, hvor potentialet er størst og, hvor man får mest besparelse for pengene, er endnu ikke klar.

Men der findes allerede nu en skitse for steder, hvor der formodentligt kan spares en masse energi og ressourcer (se faktaboks).

– Jeg er overrasket over, hvor mange steder arkitekterne og ingeniøren forudser, at der kan spares. For vi har haft en god løbende vedligeholdelse af huset. Men det viser så også bare, at selv om man tror, at man er godt med, så er der masser af steder, hvor der kan spares og miljøet kan hjælpes, hvis man ser ordentligt efter, siger Eskild Boeskov.

– Man kunne selvfølgelig have håbet, at et sådant initiativ var kommet tidligere, men det overrasker mig ikke, at det ikke er sket. Sundhedsvæsenet har længe kørt på pumperne, og derfor er der ofte ikke i en hverdag med megen “brandslukning” overskud til et sådant langsigtet initiativ, siger Eskild Boeskov.

De øvrige sygehuse kommer med
Fra ledelsen af sundhedsvæsenet forlyder det, at de øvrige sygehuse også skal have gennemført energibesparelser.

– Ved hjælp af de tre sygehuse i Aasiaat, Narsaq og Ilulissat skal vi have noget erfaring for, hvor der kan gennemføres energibesparelser, og om man kan tage erfaringerne herfra og overføre til de øvrige sygehuse, siger driftschefen i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse, Henrik Overvad.

– Og så er det meningen, at de øvrige sygehus på Kysten skal have gennemført energibesparelser bagefter, siger han.

– Meningen er selvfølgelig at hjælpe miljøet. Der er stor fokus på at hjælpe miljøet, og vi vil vise, at vi også er med. Og det er så kommet i gang, fordi vi har en ildsjæl i Ilulissat, som gerne vil hjælpe miljøet, siger Henrik Overvad.

Han fortæller, at han regner med, at det typisk vil være på varmeforbruget, at der kan optimeres, men endnu foreligger den endelige rapport som sagt ikke.

– På varmen vil der være mange lavthængende frugter. Måske ikke så meget i Ilulissat, for der har de allerede gjort meget for at spare på energien, men på de øvrige sygehuse. Der vil også være en del at hente på elektricitet samt ved at ændre adfærd hos personalet generelt til en mere miljøvenlig adfærd, siger han.

Spare-ambassadører
Tilbage på Ilulissat Sygehus melder Eskild Boeskov, at sygehuset allerede er gået igang med at spare på energien, selvom den endelige rapport og det endelige sparekatalog endnu ikke foreligger.

– Selvom vi ikke er gået i gang med de egentlige energibesparelsestiltag endnu, har bare al snakken om projektet allerede gjort alle medarbejdere mere bevidste om at agere miljøvenligt. Og samtidig har vi oprettet et energispareudvalg, som består af en medarbejder fra hver afdeling. Sådan, at der er en ambassadør i hver afdeling, som kan holde fokus på at spare på energien, og som kan opsamle alle de mange gode ideer til sparetiltag, som der er i afdelingerne. Så allerede nu bliver der slukket lidt mere for lyset og computerne, og det giver jo også en besparelse, selvom vi endnu ikke har modtaget arkitekternes og ingeniørens egentlige forslag til, hvor vi skal starte med at spare, siger Eskild Boeskov.

– Det sværeste er at holde fast. Hvis ikke man taler om det hele tiden, så ebber det ud, tilføjer han.

Han husker også at spare derhjemme:

– Jeg husker altid at slukke for tv’et, så det ikke står på standby og sluger strøm Og jeg prøver at huske at slukke lyset, når jeg ikke bruger det. Det er en udfordring i mørketiden, hvor det er så dunkelt. Heldigivis bruger vi jo så heller ikke så meget lys om sommeren.

Miljøsvineri
– Jeg synes at det er facinerede, at vi alle kan gøre noget. Vi er alle sammen med til at svine miljøet til. Men heldigivs kan vi også alle sammen gøre noget, for at rette op på det og beskytte miljøet, siger Eskild Boeskov.

– Jeg har altid syntes, at det er noget svineri med brug og smid væk kulturen. Bare fordi det er billigst, behøver man jo ikke at købe nyt. Miljøet ville have bedre af, at man reparerede noget mere. På samme måde er det noget svineri at bruge energi, som man egentligt kunne spare, siger han.

– Det her forbrugerræs og forbrugersamfundet er skidt – og det har jo så også givet bagslag nu, siger Eskild Boeskov.

.

FAKTA
Spareforslagene
TNT arkitekterne og en ingeniør har gennemgået Ilulissat Sygehus for at finde steder, hvor der kan spares på energien samt på andre ressourcer, som fx vand og benzin.

Den endelige rapport, hvor spareforslagene er prioriterede efter, hvor potentialet er størst og, hvor man får mest besparelse for pengene er endnu ikke klar.

Men der findes allerede nu en skitse for steder, hvor der formodentligt kan spares en masse energi og ressourcer.

Her er nogle af områderne, hvor der formodentligt kan spares energi og ressourcer på Ilulissat Sygehus (i uprioriteret rækkefølge):

Varme: ændre vaner og adfærd, bedre udnyttelse af fjernvarmen, så oliefyrene kører så sjældent som muligt, evt. udskifte kedler, justere og indregulere varmeanlæg, og en række andre tiltag på varmeanlægget, efterisolering, reparation af isolering og tætningsslister.

Vand: forbrug overvåges, så lækager opdages, isolering af rør, montering af termostater og vandsparefunktion på blandingsbatterier og toiletter.

Ventilation: ændre vaner og adfærd, opdeling af ventilationsanlægget i afsnit, så ventilationen kan sættes ned i de afdelinger, som ikke bruges, varmegenvinding monteres i ventilationsanlægget, rengøre filtre på udsugning.

Elektricitet: ændre vaner og adfærd, slukke lys og apparater efter sig, lysstyring vha. bevægelsesfølere, montere el-spareskinner, undgå standby-forbrug, regulere køle- og frostanlæg.

.

FAKTAB
Sæt elvarme på parkerede biler
Et af spareforeslagene til Ilulissat Sygehus er at sætte elvarme på ambulancerne, når de står parkeret ved sygehuset. Ambulancerne skal stå klar til udrykning konstant, og om vinteren står de derfor og kører i tomgang hele tiden, for at der er varmt i kabinen. Men det er energimæssigt et spild. Det er meget mere miljøvenligt at bruge elvarme til at holde dem varme.

– Og det er jo ekstra oplagt at bruge el, når vi i 2013 får al vores el fra vandkraftværket. Så vil opvarmningen af ambulancerne være helt CO2-netural, siger chefdistriktslæge Eskild Boeskov.

.

FAKTA
Solvarme overvejes
Det overvejes, at Ilulissat Sygehus skal have et solvarmeanlæg til opvarmning af varmt vand.

– Jeg synes, at sådan en stor institution som et sygehus burde kunne udnytte alle de mange mange solskinstimer, som der er om sommeren. Ganske vist bruger vi ikke så meget varme om sommeren, men vi bruger jo meget varmt brugsvand, og det kunne man jo passende lave ved hjælp af solen, siger Eskild Boeskov, chefdistrikslæge i Ilulissat.

.

FAKTA
Ikke bare økonomien
Selvom det at spare på energien og ressorucerne ofte er rigtigt fornuftigt i økonomisk forstand, fordi man sparer nogle penge, så er den primære årsag til initiativet at hjælpe miljøet, siger Eskild Boeskov:

– Det handler ikke kun om økonomisk besparelse. Man lægger også vægt på, at det giver en miljøforbedring. Dvs. at selvom man ikke sparer pengene på få år, så er man villig til at investere i tiltag, der hjælper miljøet på lang sigt, siger han.