Miljøet er et omsorgssvigtet barn

(Original-versionen af denne artikel skrev jeg til AG/Grønlandsposten 12. januar 2011 (nr. 2, 2011). Se originalen her: Original-version.)

 

Den nye direktør for Anlæg og Miljø i Qaasuitsup Kommunias glæder sig over den udvikling, der er sket i Grønland de seneste 50 år. Men på et område mener han, at der er sket for lidt: Energi- og miljøområdet.

Af Steffen Fog

– Miljøområdet, energiområdet og affaldsområdet er jo reelt – i overført betydning – et omsorgssvigtet barn i Grønland i dag. Grønland har udviklet sig enormt de seneste 50 år. Vi er blevet et moderne samfund. Vi har fået et moderne sundhedsvæsen med store sygehuse, et udbygget uddannelsessystem med store skoler, lufthavne havne og veje. Men på miljøområdet er der ikke sket det store, siger Nick Nielsen.
Han har mange visioner for Qaasuitsup kommunias arbejde med miljø og energi – og for hele Grønlands miljøindsats.
– Lad mig give et eksempel på, at miljøområdet ikke har udviklet sig i samme grad som resten af samfundet. Hvis man tager til Qasigiannguit og ankommer i havnen, møder man først det moderne museum. Her er der varme, internet og alting. Går man op i byen, kommer man til et stor dagligvarebutik med alle mulige varer fra hele verden. Længere oppe ligger en moderne skole. rundt om i byen bor folk i moderne varme huse, med internet osv. Men fortsætter man, kommer man til dumpen. Her er der ikke rigtigt sket noget. Man smider stadig affald direkte i naturen, på fjeldet. Og enten brænder det ukontrolleret eller også tager vinden det og spreder det, siger han.
– Og i for eksempel Upernavik er det endnu værre. Her ligger dumpen ud til havet, så affaldet ryger også i havet.
– Og jeg har lige gået en tur ved dumpen her i Ilulissat. Det er simpelthen så grimt. Når jeg ser sådan noget, tænker jeg: Det kan vi gøre anderledes. Bedre. Det er sådan noget, der motiverer mig til mit arbejdet. Og så får jeg en masse ideer til, hvordan vi kan gøre det bedre for miljøet, siger Nick Nielsen.

Bedre affaldsbehandling
En af de ideer, Nick Nielsen har, er således, at Grønland skal ud-nytte restvarmen fra både el- produktionen og affaldsforbrænding bedre.
– Jeg har ikke opfundet noget nyt. Andre har fået de ideer. Men jeg kan indføre disse gode ideer i Grønland og tilpasse dem til grønlandske forhold. Og jeg kan gøre det på en kvalificeret måde. Det vil sige for eksempel tænke det sammen med et fjernvarme-net, siger Nick Nielsen.
Men der er mange forhindringer, som ikke alle er tekniske, siger Nick Nielsen:
– i Ilulissat har vi allerede et forbrændingsanlæg til affald. Og der er rigtig god mening i at udnytte varmen fra affaldet, for dermed kan vi nedsætte CO2-udledningen fra for eksempel olie. Men kun 30 procent af varmen fra anlægget i Ilulissat udnyttes. For prisen på denne var- me er fastlagt af selvstyret og ligger over, hvad alternative opvarmningsformer koster. Så varmen fra affaldsforbrændingen efterspørges ikke i særlig høj grad, siger Nick Nielsen.
Et andet område indenfor affaldshåndteringen, som Nick Nielsen gerne vil tage fat på, er en kortlægning af Qaasuitsup Kommunias samlede affaldsmængder og status for den nuværende håndtering af det.
– Med de data i hånden kan man lave en analyse, der kan danne grobund for en handlingsplan for, hvordan man håndterer affaldet bedst.
På samme måde ønsker han en kortlægning af energiforbruget i kommunen, hvilket på samme måde kan gøre en samlet indsats mere optimal.

Bedre udnyttelse af energien
Nick Nielsens ideer på energi- området er mange:
– i Qaanaaq har man siden 1980’erne omtrent fordoblet det opvarmede bygningsareal. Der er kommet ny skole, lager, idræts- hal mv. Men man har ikke fordoblet energiforbruget. Det er næsten ikke steget. I stedet har man bare udnyttet restvarmen fra elværket til fjernvarme, det vil sige bygningsopvarmning. Den olie, som bruges i elværket, udnyttes således meget bedre, siger Nick Nielsen.
– Hvis det kan lade sig gøre i Qaanaaq, Grønlands nordligste by med de sværeste betingelser for opvarmning, så kan det altså også lade sig gøre flere hundrede kilometer længere sydpå, siger han.

Pluk de lavthængende frugter
Han har ikke ambitioner om at lave alting om, men ønsker sig, man udnytter de lavthængende frugter først.
– Det handler om at anvende de løsninger, der ligger lige til højrebenet og udnytte de muligheder, vi allerede har: for eksempel en bedre udnyttelse af restvarme fra elværkerne og affaldsproduktionen, mener Nick Nielsen.
– I stedet for at satse på teknologier og løsninger, som ikke er færdigudviklede endnu, som for eksempel brint. Her kan vi vente til andre har fundet en god løsning, og så kopiere den, siger han.
– Det er klart, at det lyder mere sexet at tale om brint end om restvarme. Men det er de løsninger, der ligger lige til højrebenet. Og regnestykkerne viser, at det kan betale sig, siger han.
– Qaanaaq-eksemplet viser, at man kan nå langt ad den vej. Ham, der står bag projektet i Qaanaaq, vil jeg gerne møde. Han er fantastisk, siger Nick Nielsen begejstret.
Nick Nielsen fremlagde inden klimatopmødet i København i december sidste år en klimastrategi for Grønland. Her påviste
han, at Grønland alene ved at udnytte restvarmen fra el-produktion og affald kan reducere sit CO2 udledning med 4 procent. Grønlands officielle mål er en reduktion på 5 procent inden år 2020.
– Det viser, at der et stort potentiale i at udnytte de muligheder, som vi allerede har. Og så synes jeg egentligt, at 5 procents-målet er for uambitiøst, siger han.

Bid for bid
Når man står overfor store udfordringer, som at lave en omlægning af energiforsyningen eller affaldshåndteringen i Qaasuitsup Kommunia – eller at bestige verdens højeste bjerg, kan det virke uoverskueligt.
Men Nick Nielsen bruger en simpel metode til at overkomme udfordringer som disse:
– Man må bare tage det bid for bid. Det er det, jeg har lært af min ekspedition tværs over indlandsisen og mine bjergbestigninger. Man skal dele opgaven op i små bidder. og tage dem en for en.
– Da jeg som 19-årig begyndte at planlægge at gå over indlandsisen, var der mange forhindringer. Der var ikke mange, der kunne rådgive mig. Og jeg havde ingen penge som studerende. Det samme gjorde sig gældende ved bjergbestigningerne. Det var store, ja næsten uoverskuelige opgaver. Men disse projekter har lært mig at analysere opgaven, dele den op i små bidder, og så bare tage første skridt. Og derefter andet skridt. og så videre. så når man i mål, slutter Nick Nielsen.

Mini-CV:
Nick Nielsen
35 år Ugift Har to børn med sin kæreste. Diplomingeniør 2005.
Herefter ansættelser hos Nukissiorfiit, NRGi og Wessberg rådgivende ingeniørfirma.
Sideløbende hermed læst til civilingeniør på DTU, færdig- uddannet sommer 2010.
I mellemtiden og under studierne en række ekspeditioner: blandt andet over Indlandsisen, bjergbestigninger som Mount Everest.
Siden oktober 2010 direktør for Anlæg og Miljø i Qaasuitsup Kommunia.